Om CONNECT

Det Danske Filminstitut har i 2016-2019 udviklet det tværfaglige, brancherettede initiativ CONNECT med fokus på unge.

Hensigten med CONNECT har været at dele viden om de unge generationer og bidrage til nye tilgange til ungdomsindhold, samt at styrke samarbejder på tværs af brancher og fagligheder, der beskæftiger sig med indhold og formidling til unge – bl.a. inden for film, tv, spil, medier, musik, museer, ngo’er, ungdomsorganisationer etc. 

Indholdsmæssigt har CONNECT haft fokus på unge, både som generation, som publikum, som indholdsskabere, og CONNECT har dykket ned i ungdomskulturer, medieudviklingen og samfundsforhold. CONNECT har haft fokus på temaer som unge og fællesskaber, identitet, køn, seksualitet, kropsidealer, præstationskultur og psykisk trivsel. 

CONNECT har rummet brancherettede seminarer, workshops, og tværfaglige partnerskaber med fokus på de unge generationer.

Bidragsydere og samarbejdspartnere til CONNECT 2016-2019 inkluderer DR Ung, Mangfold, Sex & Samfund, Don’t Give a Fox, Sundhedsministeriets ungepanel, Aalborg Universitet/Center for Ungdomsforskning, ARKEN Museum for Moderne Kunst, Techfestival, Aller Media/Vi Unge, Gigis, SEIN, Insight Strategy Group, DR Medieforskning, Fremtidsfabrik, Ungdomsbureauet, VICE, SVT m.fl.

Fra medio 2019 er CONNECT rykket ud af Det Danske Filminstitut og videreudvikles som den selvstændige enhed CONNECT LAB.

Nærmere information om CONNECT LAB findes på www.connectlab.dk og ved henvendelse til leder af CONNECT LAB, Mathilde Rosendahl Philipsen på mathilde@connectlab.dk.