Dorothy Arzner

Pioner, queer, feminist – og en hollywood-succes

1. Oct - 28. Nov

Dorothy Arzner var den eneste kvindelige instruktør i Hollywood fra 1927 til 1943. En pioner, der med feministiske fortællinger underminerede billedet af den heteroseksuelle ægteskabsinstitution som det eneste saliggørende. Oplev seks af hendes bedste film i oktober og november.

Det siger en del om han-elefanternes historiske dominans i Hollywood, at en af de vigtigste kvinder i Hollywoods historie er ukendt for langt de fleste. Dorothy Arzner hed hun – og hendes generalieblad er lige så imponerende, som hendes historie er væsentlig.

Fra starten var det kvindernes historier, hun fortalte – eller hun vinklede historierne, så kvindefigurerne fik selvstændighed og rationale. Hun kunne genfortolke et eksisterende værk, så skurken blev til offer. Og helt centralt: Hun underminerede billedet af den monogame og heteroseksuelle ægteskabsinstitution som det eneste saliggørende.

Dorothy Arzner (1897-1979) banede sin egen vej i Hollywood via manuskriptafdelingen, klipperummet og assistentjobs. Hun var den første klipper i Hollywood, der blev krediteret på lærredet som sådan. I 1927 instruerede hun Paramount-studiets første lydfilm og opfandt til formålet den revolutionerende boomstangs-mikrofon.

Hun gav power-kvinderne Katharine Hepburn, Lucille Ball og Rosalind Russell deres første hovedroller og opnåede, hvad forgængerne Lilian Gish og Lois Weber ikke gjorde, nemlig at blive optaget i Hollywood-instruktørernes fine klub, Directors Guild. Dorothy Arzner var den eneste kvindelige instruktør i Hollywood fra 1927 til 1943 – og hun er stadig den kvindelige instruktør, som har lavet flest spillefilm der. 17 styks blev det til.

Den 1. oktober – præcis på 40-års-dagen for hendes død – blænder vi i samarbejde med festivalerne POW og MIX op for hendes nok bedste film, ’Dance, Girl, Dance’ samt et foredrag om hendes virke og betydning, inden vi i november – oven på POW og MIX – viser fem af hendes andre glemte perler, herunder storfilmen ’Blod og sand’ med Rudolph Valentino.

Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket

Dates

Films in serie

Vælg dato
Mo Tu We Th Fr Sa Su
25 26 27 28 29 30 31
April
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 1 2 3 4 5
May
29 30 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2
June
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9