Månedens Film februar: Three Identical Strangers - nu med ekstravisninger!

Cinematekets egen premierefilm i februar er den prisbelønnede dokumentar 'Three Identical Strangers'. Den første visning er gratis for medlemmer – billetter skal afhentes senest to dage inden.

Den Sundance-vindende dokumentarfilm ’Three Identical Strangers’ demonstrerer, at virkeligheden somme tider overgår selv den vildeste fantasi. Som den ene af filmens hovedpersoner siger: ”Jeg ville ikke tro på historien, hvis jeg fik den fortalt, men den er sand, hvert et ord af den.”

Titlen ikke bare antyder, men afslører, det, der er filmens primære sensation: Fortællingen om trillingerne,
der blev adskilt ved fødslen men ved et lykketræf fandt hinanden igen som 19-årige. Skønt de boede tæt på hinanden, vidste ingen af deres adoptivforældre, at der var tre brødre i alt, og de tre ens drenge
med det store grin og de bløde, mørke krøller blev omgående en sensation i landsdækkende tv og aviser.

De talte ens, de lo på samme måde, de foretrak de samme cigaretter (og de samme piger!) og charmerede sig til smutveje i Manhattans natteliv og statistroller i Madonna-filmen ’Desperately Seeking Susan’. Dokumentarist Tim Wardle lader historien udvikle sig som en gåde, der fra den muntre gensynsglæde bevæger sig gradvist længere ind i et mørke fyldt af hemmeligheder om skumle adoptionsselskaber og uhyggelige sociale eksperimenter.

’Three Identical Strangers’ er ikke en film, man husker for stilen eller formsproget, men slet og ret for dens
fantastiske historie. En helt uforglemmelig fortælling, der er både opløftende og skræmmende, og som indleder en diskussion om forholdet mellem arv og miljø, der rumsterer i baghovedet længe efter, man har forladt biografen.

Sophie Engberg Sonne, programredaktør / Cinemateket

SE OGSÅ

Dates

Films in serie

Vælg dato
Mo Tu We Th Fr Sa Su
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 1 2 3 4 5
May
29 30 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2
June
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30