Program 2019

Klassikere med kapow! Med 'Cinemateket præsenterer' tilbyder Det Danske Filminstitut/Cinemateket danske biografer en programpakke på ti film, der alle har sat deres spor i filmhistorien – og stadig vil ud over rampen.

Udvalget i pakken for 2019 er lige så bredt som filmhistorien er lang: Fra én af dansk films allerstørste successer 'Mød mig på Cassiopeia' fra 1951 til Lars Von Triers psykologiske fabel 'Antichrist' over internationale klassikere og nyklassikere som 'Leoparden', 'Chinatown', 'The Big Lebowski' og musicalperlen 'Grease' i sing-along-version.

De ti film har alle været vist med succes i Cinemateket i København. De er født i stort format og de fremkalder altid en helt særlig stemning, når de ruller over lærredet. Hér er chancen for at vise dem i netop din biograf – i nye digitale versioner, og med mulighed for støtte til markedsføring og formidling.

Cinemateket vejleder gerne vedrørende konkrete ideer til events m.m. (Forslag findes allerede under de enkelte film i programmet for 2019).

NB. De internationale titler præsenteres med danske undertekster eller på originalsproget med engelske undertekster såfremt andet fremgår.

Her kan du læse mere om samarbejdsvilkår, praktik og støtte.

Filmprogram 2019

Olsen-banden ser rødt (Erik Balling, 1976)
Nattevagten (Ole Bornedal, 1994)
Mød mig på Cassiopeia (Torben Anton Svendsen, 1951)
Antichrist (Lars Von Trier, 2009)
Chinatown (Roman Polanski, 1974)
The Big Lebowski (Joel Coen, 1998)
The Piano (Jane Campion, 1993) 
Grease (Sing-A-Long)  (Randal Kleiser, 1978)
Leoparden (Luchino Visconti, 1963) 
Da Harry mødte Sally (Rob Reiner, 1998)