Edvin Kau

(1947-2016). Edvin Vestergaard Kau var lektor, ph.d., ved Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet. Han har udgivet bøger og talrige artikler om filmteori, -historie og -analyse, visuel stil i film, multimedier og litteratur. Har ligeledes bidraget til et antal antologier, bl. a. Nordisk Filmforskning 1975-95 (red. Peder Grøngaard, 1995), Multimedieteori (red. Henrik Juel, 1997), Virtual Interaction (red. Lars Qvortrup, 2000), Nøgne billeder. De danske dogmefilm (red. Ove Christensen, 2004), og 100 Years of Nordisk Film (red. Lisbeth Richter Larsen og Dan Nissen, 2006). Af bøger kan nævnes Filmen i Danmark (sammen med Niels Jørgen Dinnesen, 1983) og Dreyer’s Filmkunst (1989; engelsk udgave, The Cinema of Dreyer, under forberedelse).