Filmhits for børn 10

Tigre og tatoveringer (Karla Von Bengtson, 2010)
Dvd'en indeholder 3 programmer. Her finder du filmbeskrivelser, credits samt et billede til hver af titlerne i filmpakken. Materialet er beregnet til brug i jeres lancering af filmene.

Program 1 - fra 5 år - i alt 38 min.

Mas med mosen 
Instruktør: Elisa Klement

Kartoffelmos med ærter kan være svær at få ned, men når mosen bliver levende og ærterne samler sig til en grøn bold, der hopper rundt i køkkenet, så bliver det pludselig sjovt.

DFI distribution. Tyskland 2008. 9 min. Tilladt for alle. 
Download billede fra filmen

Sallies historier - da Gud fik en hobby
Instruktør: Peter Hausner, Søren Tomas

Da Gud havde skabt himlen og jorden, gik han på pension. Han lavede ikke noget i 1.000 år. Derfor fik han lyst til at få en hobby. Han ville samle på musik! Han købte musikken af menneskene for biler. Gud samlede musikken på flasker, men der gik ikke lang tid, så ville Gud have mere musik.

DFI distribution. Danmark 1998. 7 min. Tilladt for alle.
Download billede fra filmen

Ernst på skøjter 
Instruktør: Alice de Champfleury

Det er vinter, og Ernst og mor skal i parken og stå på skøjter på den frosne sø. Ernst ser en sød lille skøjteprinsesse suse rundt på isen. Mor kalder – Ernst tager sit første skridt på isen, men kan ikke bremse og falder pladask foran et afspærret område, hvor isen er tynd. Ernst kommer op igen, skøjteprinsessen suser forbi ham – Ernst følger efter hende, så godt han kan.

DFI distribution. Danmark 2000. 7 min. Tilladt for alle.
Download billede fra filmen

Fåret Colette
Instruktør: Adam Schmedes

Colette er hurtigt på benene, efter at hun er blevet født, og det er vigtigt. Hele fåreflokken skal op i bjergene, hvor de er på græs sommeren igennem. Turen er hård, og Colette bliver kørt noget af vejen. Der kommer flere får til, og til sidst er der mange tusinde dyr i flokken. Colette skal have nummer i øret, og for renheds skyld klippes halen af. Sidst på året begynder turen tilbage til gården. De voksne får skal klippes. Colette kommer ud på en ny køretur, denne gang sydpå. Filmen giver et billede af, hvad det vil sige at være et bondegårdsdyr.

DFI distribution. Danmark 2008. 15 min. Tilladt for alle.
Download billede fra filmen

 

Program 2 - fra 5 år - i alt 43 min.

Tigre og tatoveringer
Instruktør: Karla Bengtson

Den lille forældreløse pige Maj bor hos sin onkel Sonny, der er tatovør. Selvom de har det utroligt godt sammen, er de begge enige om, at Maj hellere bør bo hos en rigtig familie med en sød mor, en klog far og en skæg storebror - ligesom de familier, der altid er i fjernsynet. En dag kommer Maj til at tatovere en barsk fyr fra den lokale motorcykelklub med alfer, nisser og prinsesser på ryggen. Af frygt for mandens vrede må Maj og Sonny flygte ud af byen. På rejsen møder de bl.a. en meget usædvanlig cirkusfamilie, der bor sammen med en stor tiger. Maj overvejer, om hun overhovedet behøver en rigtig familie, når hun har sin rare onkel Sonny.

DFI distribution. Danmark 2010. 43 min. Tilladt for alle.
Download billede fra filmen

 

Program 3 - fra 5 år - i alt 45 min.

Bennys badekar
Instruktør: Flemming Quist Møller

Benny bor i et kedeligt højhus, hvor der ikke er særlig meget at lave for børn. Hans mor og hendes veninde snakker og snakker, mens de drikker kaffe og spiser flødeskumskager. Benny går en tur og fanger en haletudse, som han tager med op i badeværelset. Haletudsen viser sig at være en prins, og den tager nu Benny med sig ned i badekarret, som forvandles til et stort hav, hvor de møder alle mulige mærkelige væsener. Benny kommer op igen og inviterer sine legekammerater hjem, så de sammen kan opleve noget af det, han selv oplevede med haletudsen på havets bund.

DFI distribution. Danmark 1971. 45 min. Tilladt for alle. 
Download billede fra filmen 

 

Kontakt

Indhold af filmpakker:
Lisbeth Juhl Sibbesen 
Det Danske Filminstitut 
2538 2618 / lisbeths@dfi.dk

 

Barbara Rovsing Olsen
Det Danske Filminstitut
2286 9043 / barbarao@dfi.dk

 

Praktiske oplysninger:
Janne Flatau 
Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber 
3321 4176 (man-fre 10-14) / boernebiffen@dabuf.dk