Filmseminar i Odense 27.-28. august 2019

FILMSEMINAR. DFI's årlige filmseminar for bibliotekarer finder sted i Odense 27.-28. august 2019. Arbejder du med filmformidling og arrangementer på et bibliotek, i kulturhuse eller institutioner, er der masser af inspiration at hente. Skriv datoerne ind i kalenderen. Man kan tilmelde sig, når programmet foreligger primo juni 2019.

DFI holder fast i traditionerne og holder filmseminar for bibliotekarer i samarbejde med OFF - Odense Internationale Filmfestival. Inden for de traditionelle rammer forsøger vi, at sammensætte et program med aktuelt indhold og med blik for nye tendenser.

Det vigtigste mål med filmseminaret er, at give bibliotekarer og andre filmformidlere ideer og inspiration til, at lave publikumstilbud til børn, unge og voksne med udgangspunkt i levende billeder. Programmet offentliggøres i begyndelsen af juni 2019, og vi er i fuld gang med at finde oplægsholdere til at præsentere nye filmfortællinger,inspirerende eksempler på formidling, og aktuelle bud på, hvor og hvordan fremtidens publikum møder levende billeder.

Du kan tilmelde dig seminaret og finde praktiske oplysninger om priser, hotelovernatning m.v., når programmet udgives her på dfi.dk/film på biblioteket og i DFI's 'Nyheder til biblioteker', Har du kolleger der endnu ikke er tilmeldt nyhedsbrevet, må du meget gerne gøre dem opmærksomme på denne mulighed for at følge med i nyt om seminaret og anden inspiration til filmformidling.

Flmseminaret holdes samtidig med, at der er kortfilmfestival i Odense. OFF løber fra 26. august - 1. september 2019.

Filmseminar for bibliotekarer

Tidspunkt: 27.-28. august, 2019.
Sted: Rosenbækuset, Odense.

Målgruppe: Formidlere og arrangører på biblioteker, i kulturhuse, institutioner, m.v.

Tilmelding: Fra primo juni når programmet offentliggøres.

Arrangør: Det Danske Filminstitut i samarbejde med OFF.

Kontaktperson:
Bibliotekskonsulent Carsten Olsen, DFI.
Mail: carsteno@dfi.dk / Tlf. 25371388.