'The Raft' - Samtale med instruktøren bag dokumentaren

EVENT. Filmskolens efteruddannelse byder på en samtale med instruktøren Marcus Lindeen, som står bag den prisvindende dokumentar 'The Raft'.

'The Raft' fortæller den virkelige historie om fem mænd og seks kvinder, der i 1973 sejlede tværs over Atlanterhavet på en lille flåde uden motor som en del af et studie i, hvordan vi mennesker opfører os overfor hinanden, når vi er under pres. 

Dokumentaren vandt hovedprisen ved Cph:Dox 2018

Til Filmskolens session med Marcus Lindeen taler han om de kunstneriske greb, han benytter sig af i sit filmarbejde, og hvorfor han har valgt at arbejde på den specifikke måde. Lindeen gennemgår også processen med tilblivelsen af 'The Raft'. Sessionen modereres af filmkonsulent Cecilia Lidin.

Marcus bliver undervejs ledsaget af filmens lyd designer, Hans Møller, som vil fortælle om et usædvanligt forløb med filmens lydbillede, som langt hen ad vejen skulle opfindes helt fra bunden, fordi halvdelen af materialet i filmen er stumt arkiv.

Læs mere om eventet og tilmeld dig via hjemmesiden efu.filmskolen.dk.

Om eventet

Tid: Den 27. september 2018, kl 17.00-20.00

Sted: Den Danske Filmskole, Theodor Christensens Plads 1, 1437 København K

Pris: kr. 125,-