Meet the Danes – Cannes 2019

Cannes 2019. Fredag den 17. maj inviterer Det Danske Filminstitut til 'Meet the Danes' i Cannes.

Det Danske Filminstitut inviterer sammen med FilmGEARAct3The Gentlemen BroncosMaan Rental og Dicentia internationale festivalkontakter, filmkøbere og den danske filmbranche samt deres internationale brancherelationer til 'Meet the Danes'.

Det foregår fredag den 17. maj fra kl. 22.00 indtil midnat på Den Skandinaviske Terrasse, 55 La Croisette i Cannes.

Danske branchefolk bedes tilmelde sig online. 

Der vil ikke blive udleveret trykte invitationer. Deadline for tilmelding er mandag den 6. maj. DFI udsender en særskilt invitation til de udenlandske branchefolk der bliver inviteret, så de skal ikke tilmelde sig her.

Online tilmelding

Ved tilmelding kan du tilvælge at fremgå på kontaktlisten for danske filmfolk i Cannes. Kontaktlisten indeholder navn, firma, titel, ankomst/afrejse til/fra Cannes, samt e-mail og telefonnummer. Listen giver mulighed for at formidle kontakten imellem danske og udenlandske filmfolk. Det er ikke et krav at fremgå på listen for at deltage i ’Meet the Danes’.

Listen vil være tilgængelig online fra mandag den 13. maj og frem til festivalens afslutning.

Har du spørgsmål om listen, kan du henvende dig til Tobias Giversen, tobiasg@dfi.dk.

Har du udenlandske kolleger?
Har du skandinaviske eller andre udenlandske kolleger, som du har et aktuelt samarbejde med, og som du derfor gerne vil invitere med, så send en kort beskrivelse af samarbejdet sammen med deres navn, firma, funktion og email til Tobias Giversen, tobiasg@dfi.dk.

Når vi har overblik over antallet af ønskede gæster, får du svar om, hvorvidt dine gæster kan komme på gæstelisten. Du kan ikke forvente at få flere end to gæster med, da max. kapaciteten på Den Skandinaviske Terrasse er 300 personer.