Mød Filminstituttets internationale afdeling

INTERNATIONAL. Filminstituttets internationale afdeling besøger Øst for Paradis i Aarhus den 30. oktober og inviterer den jyske filmbranche til at komme og fortælle om deres projekter og høre om mulighederne for international finansiering, produktion og lancering.

Kom forbi Øst for Paradis onsdag den 30. oktober og bliv klogere på, hvordan du:

  • lancerer din film på internationale A-filmfestivaler
  • skaffer international finansiering til din film
  • producerer danske minor koproduktioner på internationale spillefilm
  • strategier for at arbejde internationalt og at kunne deltage i Creative Europe MEDIA projekter
  • styrker dine muligheder for at komme på internationale kurser og workshops 

Formålet med besøget er desuden at møde producere og kreative for at høre mere om igangværende eller planlagte projekter, og dermed få større indblik i jeres virksomhed. Såfremt I gerne vil tale om et specifikt projekt eller lignende, står vi meget gerne til rådighed.

Hvem er vi?

Noemi Ferrer, Afdelingschef
Leder af Filminstituttets internationale kontor og producer for minor koproduktioner (spillefilm)

Signe Egemose Agger, Projektkoordinator
Sagsbehandling af festivalstøtte og minor koproduktioner

Christian Juhl Lemche, Festivalkonsulent spillefilm
Kontakt til internationale festivaler, EFP og Eurimages repræsentant

Lizette Gram Mygind, Festivalkonsulent spillefilm
Kontakt til internationale festivaler, festivalstrategi, planlægning af filmuger og filmfremstød

Malene Vincent, Festivalkoordinator
Printkoordinering, materialeudsendelse, databasevedligeholdelse

Ene Katrine Rasmussen, Head of Office, Creative Europe
Information og rådgivning om Creative Europe

Katrine Bjaarnø, Project officer
Almen støtte, internationale kurser og workshop


Tid: 30. oktober 2019 kl. 13-16 (oplæg den første time til halvanden og derefter individuelle møder)
Sted: Øst for Paradis, sal C, Paradisgade 9C, 8000 Aarhus
Tilmelding: Senest d. 21. oktober via mail til Signe Egemose Agger: signea@dfi.dk