Cinemateket i december

Der er ren julestemning i Cinemateket, som i december bl.a. byder på Disney-film, Guds-mirakler, Stephen Soderbergh og highlights fra året, der gik.

Serier

Soderbergh – sex, løgn og revolution
Se den amerikanske instruktør Steven Soderberghs mere smalle og eksperimenterende film, bl.a. hans monumentale film om revolutionshelten Che Guevara og "Bubble", som er Månedes Film.

Da Disney var jazz – Syv klassikere med originale danske stemmer
Disneys tegnefilm blev imellem 1960-1980 mere kantede og anarkistiske og havde musikken – med funky jazzrytmer – i centrum. For første gang i mange år er det muligt at se filmene på det store lærred.

Miraklernes tid – med Gud, lodder og trisser
Grædende madonna-statuer. Krøblinge, der rejser sig. Vandmasser, der deler sig. I denne måned kigger Cinemateket på miraklet.

Manoel de Oliveira – ældet med ynde
Oplev Manoel de Oliveiras elegante sammenvævning af teater, litteratur, opera og storytelling og hans vittige, litterært inspirerede dialoger.

BIO 12:30 – film for dig, der har tid midt på dagen
BIO 12:30 er film for alle, som værdsætter en god historie og gode skuespilpræstationer. Film, som handler om mennesker. I denne måned gælder det "Sommerglæder, "Ved Vejen", "Elskede, jeg hader dig" og "Romance and Cigarettes".

Fra alle os til alle jer…- highlights fra året, der gik
I december byder Cinemateket på gensyn med nogle af årets helt store oplevelser – bl.a. den svenske vampyrfilm "Lad den rette komme ind", den Oscar-vindende dokumentar "Man on Wire" og Nordisk Råds filmprisvinder "Antichrist".

Goodplanet: Klimafokus i Cinemateket
I dagene 8.-18. december rykker fonden GoodPlanet, der har miljøbevidsthed som fokus og fotografen Yann Arthus-Bertrand som leder, ind i Cinemateket.

Månedens Film: "Bubble" – Independentfilm af reneste aftapning
"Alt ved filmen er modigt og innovativt," konkluderede filmkritikeren Roger Ebert i sin anmeldelse af 'Bubble' (2005). 'Bubble' er en påmindelse om, hvor usædvanlig og fascinerende Soderberghs stilistiske og produktionsmæssige zigzag-rute er.

Særarrangementer

Herudover holder Cinemateket en række særarrangementer. Kom til forpremiere på Sundance-vinderen "Precious", forpremiere på den nye Woody Allen-film "Mig og Melody" (for medlemmer), elektronisk filmkoncert til Walter Ruttmanns "Berlin – die Sinfonie der Grossstadt" og Lou Reed Late Night med "Berlin". Se Warholklassikeren "Chelsea Girls", Eurotrash-filmen "Venus in Furs" eller gratis filmværkstedsfilm i Sneakbar.

Læs mere om Cinematekets decemberprogram. Se også Børnebiffens program med film for de 3-12-årige.