Producere kan søge om plads til dansk-belgisk producermøde i Cannes. Ansøgningsfristen er 23. april kl.12.00.
Arrangementet finder sted lørdag den 16. maj kl.15.00–17.00 i Nordic House og samler op til 10 danske og 10 belgiske producere.
Formålet er at skabe nye forbindelser på tværs af landegrænser og give deltagerne indsigt i finansieringsmulighederne i henholdsvis Danmark og Belgien.
Initiativet skal især bidrage til at fremme koproduktioner mellem de to lande, med særligt fokus på spillefilm.
Mødet henvender sig til producere, der arbejder med – eller overvejer – projekter med belgiske samarbejdspartnere, eller som ønsker at udvide deres internationale netværk.
Interesserede producere kan nu ansøge om deltagelse.
Sådan ansøger du
Følgende skal sendes til international@dfi.dk, senest 23. april kl.12.00:
- Photo
- Name and contact information
- Personal profile
- Company profile (max. 5 lines)
- Projects in development (max 5 titles)
- What are you looking for in international co-productions (max 3 lines)
- Selected filmography (past 5 years)
Der bliver lavet et digitalt katalog over deltagerne.
Vlaams Audiovisueel Fonds, Centre du Cinéma Wallonie, Wallimages og Screen Brussels deltager også i mødet.