Et lille lokalmiljø i en forstad rystes efter et påstået seksuelt overgreb på en teenagedreng, begået af to drenge. Da den succesfulde ejendomsmægler Anne Sofie opdager, at hendes søn er dybere involveret, end hun først troede, må hun beskytte ham og familiens renommé – koste hvad det vil.
Det bringer hende på direkte kollisionskurs med hendes mangeårige veninde Sara og en tredje mor, Ulrikke, i en kamp hvor alle tre kvinder kæmper for at redde sig selv og deres sønner.
Manuskriptet er skrevet af Sara Isabella Jønsson og Nikolaj Arcel. Filmen er produceret af Louise Vesth for Zentropa og hovedrollerne spilles af Sidse Babett Knudsen, Sofie Gråbøl og Asta August.
’Dobbeltfejl’ er støttet af Det Danske Filminstitut.