Mød filmkonsulenten: Silje Riise Næss

INTERVIEW. Film giver mulighed for at sætte sig i andres sted, en mulighed vi ikke må misbruge til bare at sætte os samme sted hele tiden, lyder det fra konsulent for spillefilm Silje Riise Næss, der her deler sine tanker om jobbet som filmkonsulent og det medfølgende ansvar for samtidskulturen.

For Silje Riise Næss bør filmlærredet tegne det komplekse og mangfoldige billede, som kendetegner samfundet, og både kunne reflektere over den store verden – og vise, hvad en 17-årig dansk-somalisk pige griner af.

Silje Riise Næss er norsk og har skullet vænne sig til danskernes forkærlighed for en bestemt type lamper, og at debatklimaet kan være lidt hårdt i tonen, men hun hilser diskussioner om filmkonsulentens prioriteringer velkommen.

Følg os på YouTube

Silje Riise Næss har siden 1. januar 2019 været konsulent for spillefilm på Filminstituttet. Hør hende dele sine refleksioner i dette afsnit af vores interviewserie med filmkonsulenterne (se de foregående interviews nederst på siden):

Konsulentsystemet

I løbet af de kommende uger kan du her møde Filminstituttets konsulenter.

Konsulentsystemet blev indført i Danmark i 1972 og er efterfølgende indført i flere andre lande.

Konsulenterne foretager den endelige kunstneriske vurdering af manuskript- og produktionsforslag og afgiver forslag til direktionen om anvendelsen af midler til manuskriptudarbejdelse og produktion af spillefilm og kort- og dokumentarfilm (Filmloven §6).

Filmkonsulenterne er ansat i tidsbegrænsede stillinger og fungerer som individuelle beslutningstagere. Baggrunden for ordningen er blandt andet et ønske om at undgå at træffe afgørelser ved konsensus eller afstemning – og i erkendelse af, at det er vanskeligt at lave objektive kriterier for god filmkunst.

Konsulentordningen blev i 1989 suppleret af en støtteordning, der retter sig mod fiktionsfilm med populærkulturelle kvaliteter, nu kaldet Markedsordningen.