Palles Gavebod – nyt bibliotek på nettet

Palles Gavebod er Danmarks og formodentlig også verdens første digitale bibliotek for 8-12-årige; et univers, hvor man kan spille gratis spil, downloade billeder og ringetoner, deltage i konkurrencer og quizzer, låne og anmelde bøger, film, og musik, chatte og læse nyheder.

Filminstruktør står bag

Sitet er skabt i samarbejde mellem Styrelsen for Bibliotek og Medier og Anders Morgenthalers selskab Copenhagen Bombay har stået for koncept, design og udvikling.

Bag projektet arbejder desuden 90 børnebibliotekarer fordelt på seks fagredaktioner og tre temaredaktioner, som løbende udvikler temasider og aktivitetsforslag.

Nyskabende formidling

For Det Danske Filminstitut er børn og unge en vigtig målgruppe, og bibliotekerne en helt central samarbejdspartner. Flemming Kaspersen, redaktør i Børn & Unge, Det Danske Filminstitut, er begejstret for det nye initiativ:

"For Det danske Filminstitut er Palles Gavebod et inspirerende og spændende nyt initiativ. Vi ser pallesgavebod.dk som et oplagt sted at formidle DFI's mange tilbud til børn og unge direkte til målgruppen – lige fra biografordninger som Børnebiffen og Med Skolen i Biografen til de mange kort- og dokumentarfilm, DFI distribuerer via Filmstriben og på dvd-serien Filmhits for børn."

Fakta