Vinterferie i Cinemateket

BØRN. I vinterferien har Cinemateket et bredt udbud af film for hele familien. BØRNEBIFFEN inviterer på en række sjove og finurlige små film, mens månedens bud på Verdens Bedste Børnefilm tager de yngste biografgængere med op at flyve.

BØRNEBIFFEN i vinterferien

Familiens yngre medlemmer kan i vinterferien glæde sig til BØRNEBIFFEN, der har sammensat et program af sjove små film, der med garanti vil underholde. De mindste kan glæde sig til "Rita og Krokodille – Fisketuren". Fuglen Flap i "Flap Crashers: Glidende mavelandinger" har problemer med at flyve. I "Schhhh!" er Louis gode venner med sin dyne, og sammen tager de på eventyr. "Den nye sommerfugl" er en farverig fortælling om børns mod og fantasi. Der er også får og hugorme på programmet, mens de lidt større børn kan glæde sig til den sjove "Pip og Papegøje".

•    "Sallies historier – Min onkel og min onkels hund" + "Pip og papegøje". Søndag 8. februar og 15. februar, kl. 12:30
•    "Bondegårdens dyr: Fåret Colette" + "Den nye sommerfugl" + "Safari Europa – hugorm" + "Peter Pix – Ægget" + "Rita og Krokodille – Camping". Onsdag 11/02 og fredag 13/02, kl. 10:00 og 11:00
•    "Rita og Krokodille – Fisketuren" + "Flap Crashers: Glidende mavelandinger" + "Schhhh!" + "Astons sten" + "Uro". Lørdag 7/02 og 14/02, kl. 12:30, tirsdag 10/02 og torsdag 12/02, kl. 10:00 og 11:00.

Verdens Bedste Børnefilm i vinterferien

Med en lillesøster, der besidder usædvanlige evner i "Der var engang en dreng, som fik en lillesøster med vinger", og med fuglepigen Viegeltje i den hollandske "Eep!" tager Verdens Bedste Børnefilm de yngste med op og flyve. Det flyvende tema bliver understreget med filmen "Karlsson på taget", der omhandler den selvtilfredse Karlsson med propel på ryggen, som gør ham i stand til at flyve ind og ud af Lillebrors vindue. Karlssons skøre påfund bliver præsenteret i en moderne animationsfilm for de mindste børn. Derudover vises Disneys "Peter Pan" om den flyvende dreng, der ikke ønsker at blive voksen.

•    "Der var en gang en dreng, som fik en lillesøster med vinger" Lørdag 14/02, kl. 14:00
•    "Eep!" Onsdag 11/02, kl. 16:45
•    "Karlsson på taget" Søndag 15/02, kl. 14:15
•    "Peter Pan" Tirsdag 10/02, kl. 16:30

Yderligere information om filmene og køb af billetter kan findes på Cinematekets website.

Tags: Cinemateket