1989 har modtaget en Prix Italia

PRIS. Anders Østergaards dokumentarfilm, "1989", om murens fald modtog en pris på den prestigefulde tv-festival Prix Italia i Torino.

Anders Østergaards storpolitiske drama om jerntæppets sammenbrud, "1989", modtog torsdag den 24. september en Prix Italia i kategorien 'Bedste tv-dokumentar af generel og kulturel interesse'.

I juryens motivation lød det blandt andet: "An unconventional story, the film reveals the mysteries of recent history and highlights the important role played by Hungary. The result is highly impressive, original and unprecedented.”

Se filmen på Filmcentralen

"1989" kan ses på Filminstituttets streamingtjeneste Filmcentralen, hvor tv-vært Maria Månson anbefaler filmen med ordene:

"… det var egentlig en befrielse så let i tonen filmen var. Jo, jeg blev bestemt rørt til tårer flere gange. Østergaard har truffet nogle valg fortællemæssigt, der lige tager brodden af alvoren. Gamle tv-optagelser af Miklos Nemeth, Gorbatjov og andre er eftersynkroniseret, så det virker som om, man sidder med til et fortroligt møde. Det er modigt og morsomt at fortælle på den måde. Jeg var også begejstret for, at fokus i filmen ikke lå på, hvad der skete i Berlin – den historie har vi hørt mange gange – men en langt mindre kendt fortælling om en premiereminister i Ungarn, der turde tænke anderledes i en tid, hvor den slags kunne koste én livet."

"1989", der er produceret af Magic Hour Films med støtte fra et Danske Filminstitut, havde premiere over hele Europa i 2014 på 25-års-dagen for Murens fald.

Prix Italia

Filmcentralen-kampagne_210