Da migranten tog kameraet

BERLINALE. Dokumentaristerne Estephan Wagner og Moritz Siebert overgiver kameraet til en migrant fra Mali i deres første fællesprojekt "Les sauteurs", som er udtaget til festivalen i Berlin. 

Les-sauteurs-fejning
Abous optagelser giver filmen et tilstræbt råt og autentisk billede af livet ved grænsen. Foto: Abou Bakar Sidibé

"Da vi modtog de første skud fra Abou, fik vi øjeblikkeligt indtrykket af, at hans billeder kunne noget, som vi aldrig kunne opnå med vores egne," siger den ene instruktør Moritz Siebert om de optagelser, som den uprøvede kameramand Abou Bakar Sidibé leverede til dokumentarfilmen "Les sauteurs" (på engelsk: Those Who Jump).

"Gennem optagelserne fik vi indtrykket af, at vi kunne "mærke" det sted, der blev filmet." - Moritz Siebert

Estephan Wagner og Moritz Siebert har begge været involveret i en del projekter, der beskæftiger sig med migration. Temaet står centralt i deres første instruktørsamarbejde, en skildring af en flok maliere, der slår sig ned ved den marokkanske middelhavskyst, hvor de nat efter nat forsøger at flygte over hegnet til den spanske koloniby Melilla, for blot at blive slået brutalt tilbage af grænsepolitiet.

De to instruktører ønskede imidlertid ikke at fortælle maliernes historie på deres vegne. Derfor valgte de at overrække kameraet til Abou, en malisk migrant, som selv har forsøgt at springe over grænsen i over et år. Gennem hans linse og ord berettes om en hverdag i et grænseland, der er præget af drømme og angst; angst for at politiet skal trænge ind og brænde lejren, angst for at blive slået ned, når man forsøger sig med en grænsekrydsning og ikke mindst angst for, hvad der møder én, hvis det endelig lykkes at nå over på den anden side.

"Det var næsten en fysisk oplevelse at se hans materiale", siger Siebert, der påpeger, at Abou udviklede sig fra "blot" at være filmens hovedperson og kameramand til at blive medinstruktør. "Gennem optagelserne fik vi indtrykket af, at vi kunne "mærke" det sted, der blev filmet. Hans billeder skabte en slags nærhed, vi ikke selv ville have opnået." 

Optagelserne giver filmen et tilstræbt råt og autentisk billede af livet ved grænsen. "Vi ønskede at bevæge os ud over en fiktionslignende æstetik, som præger mange af nutidens dokumentarfilm," forklarer Estephan Wagner og tilføjer, at de derudover valgte at indføje overvågningsbilleder, hvor man oppefra ser migranterne kravle over det høje stålhegn for blot at ende hos en hær af politimænd, der venter på den anden side. Det upersonlige perspektiv er, ifølge Wagner, brugt til at understrege, hvordan migranter som regel anskues: "som 'ansigtsløse mængder' – sorte prikker på overvågningsskærme."

Les-Sauteurs_lys_450
Migranterne kigger ofte længselsfuldt på den spanske koloniby, Melilla, som kan blive deres vej ind i Europa. Foto: Abou Bakar Sidibé

Ikke en aktivist-film

Livet på grænsen er farligt og selve grænsekrydsningerne har til tider fatale konsekvenser. I en scene ser man Abou ringe til en vens far for at overbringe ham den tragiske nyhed, at hans søn er død efter et sammenstød med politiet.

Beretningen om de hårde kår var en af grundene til, at grænsehopperne fangede Estephan Wagners interesse, da han første gang stødte på historien to år forinden: "Jeg var på den ene side forbløffet over den beslutsomhed og styrke, som får migranter til at springe over hegnet, og på den anden chokeret over den brutalitet og umenneskelighed, som de møder ved grænsen."

Kritikken af de lukkede grænser er tydelig at spore i filmen, der upoleret fremstiller det hårde lejr-liv. Wagner understreger dog, at de ikke ønsker at pege fingre ad nogen bestemt: "Selvom "Les sauteurs" tager et klart standpunkt, er den så sandelig ikke en aktivist-film. Det er en meget menneskelig historie om håb og fortvivlelse, om sammensmeltningen af drømme og virkelighed. Den handler om, hvor langt man vil gå for at skabe en bedre fremtid."

Moritz Siebert har behandlet emnet migration de seneste 15 år, heriblandt i filmen "Long Distance" om en etiopisk stjernesprinter, der forfølger sine drømme til USA, hvor han bliver gadeløber.

Estephan Wagner har instrueret dokumentarfilm i over et årti og forfølger altid sine emner fra hovedpersonens synspunkt. Hans seneste film "En god død", om de sidste dage på et hospice, har vundet flere priser.

"Les sauteurs" er udtaget til sideprogrammet Forum på filmfestivalen i Berlin, der løber af stablen fra den 11. februar. Bag filmen står det danske produktionsselskab Final Cut for Real, som blandt andet har produceret Joshua Oppenheimers Oscar-nominerede "The Look of Silence". Heidi Elise Christensen og Signe Byrge Sørensen har produceret, og filmen er blevet til med Færdiggørelsesstøtte fra Filmværkstedet og støtte fra DR og DANIDA.