Det danske spil Expeditions: Viking er udkommet

SPIL. Det nye danske computerspil "Expeditions: Viking" er netop udkommet til digital download. Spillet er anden del af "Expeditions"-serien, som udvikles af danske Logic Artists.

Der er vind i sejlene for de danske spiludviklere, og flere titler har på det seneste modtaget stor hæder både nationalt og internationalt. Det nyeste skud på stammen af danske spil er Logic Artists' "Expeditions: Viking", som udkom til PC den 27. april på den digitale distributionsplatform Steam

I spillet er man høvding af en mindre gruppe vikinger, der er gået i land på den engelske kyst. Herfra er det op til én selv at lede klanen til hæder og ære i en blanding af taktisk kamp og rollespil. Spillet er anden del af "Expeditions"-serien, hvis første titel hed "Expeditions: Conquistador".

"Expeditions: Viking" er udviklet med støtte fra Det Danske Filminstituts Spilordning og CapNova.

Læs mere om spillet.
Læs vores portræt af firmaet Logic Artists.

Se trailer