"Det arabiske initiativ". Foto: Henrik Bohn Ipsen
Af Eva Novrup Redvall
Det er ikke tit, man ser en dansk film, hvor man fra forsædet af en bus i Cairo får forklaret forskellen på sekularisering og sekularisme eller bliver inviteret til en række ordrige møder med fremtrædende religiøse og intellektuelle personligheder fra Mellemøsten. Det og meget mere inviterer Lotte Mik-Meyers nye dokumentarfilm "Det arabiske initiativ" én til at deltage i. Hun mener, at film gerne må udfordre publikum intellektuelt og levere stof til eftertanke, hvis de samtidig sørger for også at engagere os emotionelt.
Hendes film om Jakob Skovgaard-Petersens arbejde med at skabe dialog som leder af Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut fokuserer både på arbejdsopgaver som at være vært for en delegation af danske præster, men også på den private del af opgaven med at flytte en familie med to skolepiger til en helt anden tilværelse i et fremmed land. Lotte Mik-Meyer ville have begge dele med for at tegne et komplekst portræt af både det store projekt med at skabe dialog mellem Vesten og den islamiske verden og det helt personlige kulturmøde, hvor Midsommervisen pludselig spilles på et klaver i Cairo, og hvor børnenes britiske skole har vagter.
En indgang til det uoverskuelige
"Det arabiske initiativ" følger Jakob Skovgaard-Petersen og hans familie fra, at flyttekasserne pakkes i Danmark i 2005, indtil han i 2008 får overrakt en hædrende pris af Dronning Margrethe for sin engagerede indsats. Optagelserne til filmen gik således i gang inden karikatur-krisen. Krisen indgår som en meget konkret udvikling at forholde sig til, når det gælder at mægle og skabe dialog, men som Lotte Mik-Meyer fortæller, var udgangspunktet for filmen et andet:
"Filmen udspringer af en lyst til at undersøge, hvad der sker, når en akademiker slippes løs i verdenssamfundet. Jakob er religionshistoriker med speciale i islam og har på mange måder en klassisk dannelse, som jeg tror, vi har brug for i Danmark i dag. Jeg ville se, hvad der sker, når han møder verden og prøver at skabe dialog.
Det er ikke svært at få øje på fundamentalister, når det gælder samtaler om religion og kulturforskelle. Kunsten er at få øje på alle de andre, og der oplevede jeg Jakob som en god indgang til et emne, som umiddelbart virker uoverskueligt. Han taler arabisk og er en ægte kritisk humanist, som pludselig er i det moderne Mellemøsten og har et andet perspektiv på en ekstremt politiseret konflikt. Det fører nogle anderledes møder med sig," fortæller Lotte Mik-Meyer, som filmede i Cairo gennem flere år og har haft 300 timers materiale at bygge sin en time lange film på.
Verdenshistorien er ikke abstrakt
For Lotte Mik-Meyer er det en ledetråd i arbejdet med at skabe film at tillade det komplekse. Hun oplever, at der generelt er en angst for det flertydige, fordi folk i mediebranchen tror, at publikum ikke kan forstå det.
"Vi må ikke undervurdere publikum. Jeg tror, vi skal passe på med ikke at tabe evnen til at behandle noget komplekst. Det gælder både i de enkelte film, men også når det gælder kulturpolitisk åbenhed. Verden er ikke sort/hvid, og man er nødt til at tillade det komplekse, hvis man vil lave film om den," siger Lotte Mik-Meyer, men understreger samtidig, at kompleksiteten ikke handler om at lave film, som stritter i alle retninger.
"Film handler altid om at træffe markante valg og fokusere på nogle bestemte fortællegreb. Kompleksiteten handler om at behandle flere synspunkter ordentligt og tillade flere lag. Selv har jeg i processen været meget fascineret af at se, hvordan verdenshistorien ændrer sig. Man tror, det er noget meget abstrakt, men det er det ikke. Det handler om nogle mennesker, som mødes i nogle rum og knytter nogle bånd. Jeg har villet bevare et fokus på den konstruktive proces og det smukke i alt det, vi har til fælles. Man fremhæver ofte forskellene mellem kulturer, men når man bevæger sig ud i verden, bliver man tit overrasket over, hvor venligt man bliver mødt, og hvor meget man har til fælles, når man begynder at tale sammen."
Film som forskning
Lotte Mik-Meyer har altid interesseret sig for kulturmøder og konfliktløsning. Hun har bl.a. læst international udvikling ved RUC og skrevet speciale om kulturmøder i dansk dokumentarfilm, inden hun i 2006 lavede sin første film "Det vi ser" om fire kvinders arbejde med at tegne klassiske skulpturer på Glyptoteket. Med en uddannelse fra universitetet i bagagen handlede den film om at flytte fokus fra ord til billeder, men ellers minder det at lave film hende om en klassisk, humanistisk forskningsproces, hvor man nysgerrigt undersøger et materiale fra forskellige vinkler.
"For mig har det at forske og det at lave film meget med hinanden at gøre. Begge dele handler om at indsamle et materiale, som man så finder nogle mønstre i. Det handler om både at være sandfærdig over for materialet og om at være sandfærdig over for noget inde i én selv og over for den virkelighed, man møder," fortæller Lotte Mik-Meyer, som glæder sig til at hendes film skal møde publikum på CPH:DOX. I filmens ånd er der lagt op til dialog og debat efter festivalvisningen den 13. november, hvor bl.a. Jakob Skovgaard-Petersen vil være til stede for at diskutere de mange store spørgsmål, som "Det arabiske initiativ" tager fat i.
Fakta:
Instruktør: Lotte Mik-Meyer, Producent: Barok Film A/S, Længde: ca.40 min.