Efterårsferien i biografen

I BIOGRAFEN. "Den utrolige historie om den kæmpestore pære" blev efterårsferiens mest sete film i biografen med næsten 140.000 solgte billetter. Den danske markedsandel lå i perioden på 40 %.

utrolig
"Den utrolige historie om dem kæmpestore pære" blev set af næsten 140.000 biografgæster i efterårsferien.

Den danske markedsandel i efterårsferien lå på 40 %. I alt blev der solgt 238.000 billetter til danske film ud af et samlet marked på 596.000 billetter i perioden 12. til 22. oktober. 

Tre danske film fandt plads på biografernes top-10 over mest sete film i efterårsferien. Udover "Den utrolige historie om den kæmpestore pære", der havde premiere lige op til ferien, er "Sikke et Cirkus" og "Gud taler ud" også på listen. 

Siden nytår er der solgt næsten 2 mio. billetter til danske film i biografen. Den danske markedsandel er på nuværende tidspunkt på 20 %.

Se mere på Aktuelt billetsalg for dansk film

Kommende spillefilm

2017 byder på endnu fem danske spillefilm.

Se oversigt over kommende spillefilm