Filmen "En forårsdag i helvede" (1976) er formodentlig et af de mest kamikaze-agtige projekter i Jørgen Leths omfattende produktion. Ikke alene regnes det franske éndagsløb Paris-Roubaix for at være et af de hårdeste inden for cykelsporten, først og fremmest på grund af en frygtet etape på brosten. Men også selve idéen om at dække en så uoverskuelig begivenhed – via et filmhold bestående af lige knap tredive skandinaviske og franske fotografer – og få resultatet til at hænge sammen som en fortælling var mildt sagt udfordrende.
Nu har et amerikansk filmhold kastet sig ud i at gentage kunststykket, dog ikke for at lave en ny film om Paris-Roubaix, men for at hylde "En forårsdag i helvede" og samtidig tegne et portræt af Leth, som i dag, i en alder af 74 og mere end tre årtier efter tilblivelsen af hans egen film, fortsat valfarter til Nordfrankrig hvert forår for at kommentere løbet for TV 2.
I spidsen for det amerikanske projekt står Brendt Barbur, som i de sidste tolv år har været leder af New York Bicycle Film Festival – hvor man naturligvis har vist alle Leths cykelfilm. Og til optagelserne, der fandt sted i påsken, havde man sammensat et imponerende hold bestående af i hvert fald en halv snes anerkendte fotografer med den nu 85-årige Direct Cinema-legende Albert Maysles i spidsen.
Crowfunded
Var Leths film et kamikaze-projekt af kunstneriske og logistiske årsager, har udfordringen for Barbur og hans team snarere været økonomisk. Filmen – der har arbejdstitlen "The Commentator" – er finansieret via crowdfunding, en stadig mere udbredt metode (specielt i USA), hvor man inviterer alle interesserede til at bidrage med et hvilket som helst beløb og dermed blive medproducenter. Det mål, man havde sat sig, var 27.000 dollars, og da man nåede deadline (i marts), havde 531 investorer tilsammen spyttet 29.762 dollars i kassen.
Dermed var alt dog ikke på plads. Løbet Paris-Roubaix drives som en kommerciel forretning af organisationen A.S.O. (Amaury Sport Organisation), og filmens budget var knap nok oppe på det niveau, som tv-rettighederne normalt sælges for. For at kunne følge Leths arbejde under Paris-Roubaix og også passager af selve løbet, som fandt sted søndag den 8. april, var det bydende nødvendigt, at alle tyve medlemmer af det amerikanske filmhold var akkrediterede. Men da Leth mødtes med Barbur i New York søndag den 1. april, var papirerne stadig ikke i orden.
"Brendt Barbur er en meget entusiastisk type," fortæller Jørgen Leth, godt en uge efter Paris-Roubaix. "Men han er også lidt af en fantast, og jeg må indrømme, at jeg ikke var helt sikker på, at projektet ville blive til noget. Brendt forsikrede mig imidlertid om, at hele holdet stod klar til at tage af sted til Europa, også selv om mange af dem selv måtte betale for deres rejse. Det var en ånd, som imponerede mig, og som vi kan lære meget af i Danmark. De folk kaster sig bare ud i det på ægte independent-vis, hvis det er noget, de virkelig brænder for."
"Det er også et meget interessant og temmelig vildt miljø, der findes omkring den festival for cykelfilm, som Brendt arrangerer. Det er sådan en blanding af gadekultur og cykelbude og cykelsport og kunstnerisk avantgarde, som vi ikke rigtig kender i Europa. De mennesker, der kommer på festivalen, er modefolk og designere og den slags, og det er typisk, at Brendt blandt sine venner tæller kunstnere og undergrundsfilmfolk og så videre. For eksempel er han venner med en efter sigende meget hip New York-gruppe, Blonde Redhead, som har indvilget i at lave musik til filmen."
"Det var også på grund af de personlige forbindelser, at han kunne få Maysles med som fotograf. De to kender hinanden, og den gamle mester accepterede at være med på lige fod med alle de andre og boede også på det samme vandrehjem i Frankrig som resten af holdet."
Imponerende Maysles
De mange gode viljer ændrede imidlertid ikke ved, at Leth ved mødet i New York den 1. april – med blot en uge til løbsstart – følte, at det var på høje tid, at Barbur fik formaliteterne i orden. Han opfordrede ham derfor til straks at sige ja til A.S.O.'s tilbud på 10.000 dollars for rettighederne til at filme under løbet – også selv om det slugte mere end en tredjedel af det samlede budget og endda var en aftale med diverse restriktioner. Barbur accepterede, og da Leth ankom til Paris sammen med sin medkommentator, Dennis Ritter, blev de som aftalt mødt af instruktøren i selskab med Albert Maysles samt en assistent.
"Maysles er jo en af mine helte," siger Leth. "Og hans medvirken gjorde naturligvis, at jeg var endnu mere positivt indstillet over for projektet. Vi har mødt hinanden flere gange før, han er med i "Nye scener fra Amerika" og har også besøgt mig i Jacmel. Og den eneste betingelse, han havde stillet for at være med, var, at det var ham personligt, der fulgte mig fra min ankomst til Paris og filmede mig i bilen ud til Compiègne, hvor løbet starter, og også i kommentatorboksen under selve transmissionen."
"Maysles er en særdeles imponerende mand. Selv om han er 85, filmer han stadig selv. Dog havde han en assistent med, som han gav kameraet, når der var tale om mere fysisk krævende optagelser. Men han var meget nærværende hele vejen igennem og overvågede alt."
Ligesom i "En forårsdag i helvede" er det tanken, at "The Commentator" følger hele forløbet omkring Paris-Roubaix fra start til slut, inklusive de forberedende ceremonier og præsentationen af holdene, som traditionen tro også i år fandt sted dagen før selve løbet. Og undervejs vil der så optræde klip fra Leths klassiker.
Nu er Brendt Barbur og resten af holdet rejst tilbage til USA, hvor man er i gang med at forberede en pilot, som skal præsenteres i forbindelse med næste udgave af New York Bicycle Film Festival i august. Premieren på den færdige film er endnu ikke fastlagt.
