Feminine filmfotografer

FILMSKOLEN. Filmfotograf er et massivt mandsdomineret fagområde, men flere kvindelige talenter er på vej. Mød de tre afgangselever fra Den Danske Filmskole, Catherine Pattinama Coleman, Louise McLaughlin og Sine Vadstrup Brooker.

Filmfotografjobbet er et af de fagområder, der har lavest andel af kvinder, både i Danmark og internationalt. Den seneste statistik fra Hollywood viser, at kun fem procent af cheffotograferne på de 250 mest indbringende film i 2014 var kvinder – og det er endda en stigning fra tre procent året før.

"Filmfotografiet har jo været et sindssygt udstyrstungt fag. Det har ændret sig enormt meget de sidste 10 år, og der kommer mange flere kvinder til."

I Danmark havde kun en enkelt af de DFI-støttede spillefilm med premiere i 2014, en kvinde bag kameraet – nemlig Jonas Elmers "Det andet liv", der var fotograferet af Charlotte Bruus Christensen. I 2015 sniger tallet sig op på to: Martin Zandvliets "Under sandet" med Camilla Hjelm Knudsen og Rúnar Rúnarssons "Sparrows" med Sophia Olsson.

Årgang 1115

Den Danske Filmskoles afgang 2015 er skudt i gang.

Trailers fra årgangens afgangsfilm kan ses på Filmskolens Facebook.

Du kan også se alle afgangsfilmene på filmskolens hjemmeside.

Fakta

Den Danske Filmskole udbyder 4-årige uddannelser.

Hvert andet år optages seks elever på hver faglinje.

I den hårde optagelsesproces skal ansøgerne demonstrere, at de både har talent for at udtrykke sig filmisk og for at indgå i et kreativt samarbejde. I alt går der ca. 100 elever på Filmskolens grunduddannelser.

Den mandlige dominans på feltet er dog et overstået kapitel, hvis det står til de nyudklækkede filmfotografer Catherine Pattinama Coleman, Louise McLaughlin og Sine Vadstrup Brooker. De tre fotografer har netop taget afgang fra Den Danske Filmskole, hvor de i en klasse på seks altså udgør halvdelen. Det samme gjorde sig gældende i afgangsklassen fra 2013, mens næste kuld byder på to kvinder.

FILMupdate mødte de tre afgangselever til en snak om filmfotografi som kunstnerisk kald, arbejdet med deres afgangsfilm og om at være kvinde i et traditionelt mandefag.

Hvad lavede I inden Filmskolen, og hvordan besluttede I jer til at blive filmfotograf?

Catherine Pattinama Coleman (CPC): "For mig startede det med at se mange film. Jeg kan huske, da jeg så ’Borte med blæsten’ med min mormor og bare tænkte, ’Det her er for vildt. Hvem har skabt det her?' Karaktererne, dramaet, der udspiller sig, kjolerne, hvordan lyset falder… Jeg begyndte at tage stillfotografier, da jeg var 13 år og har bl.a. fotograferet koncerter i Ungdomshuset. Filmfotograf vidste jeg slet ikke, man kunne blive. Men da min veninde, som gik herude som animationsinstruktør, gjorde mig opmærksom på uddannelsen, blev det et stort mål for mig at komme ind."

Louise McLaughlin (LM): "Jeg har ikke en filmbaggrund som sådan, men har altid interesseret mig for billeder og teater. Jeg har taget stills til musikmagasiner, gået på Station Next, været ansat på en højskole, hvor jeg beskæftigede mig med drama og medie og gået på daghøjskolen Vera, hvor jeg arbejdede med foto. Så for mig var det en fascination af billedet. Men selvom vi har vores nørdespecialer herude, har vi jo alle en kæmpefascination af filmen som helhed."

Sine Vadstrup Brooker (SVB): "Jeg har vidst, at jeg ville være filmfotograf i 15 år og har søgt ind på Filmskolen tre gange. Jeg har gået på filmhøjskolen i Ebeltoft, kunstfotoskolen Fatamorgana og har taget en bachelor i Film- og medievidenskab. Min mor tog mange analogbilleder, og jeg er vokset op med at tage med hende ud i weekenden og lære om ISO og lukketid. Jeg sad og klippede på VHS-bånd i folkeskolen og tog og fremkaldte en masse billeder på efterskolen. Jeg syntes, det var sjovt at fortælle i billeder, og da jeg som 15-årig fandt ud af, at man kunne være filmfotograf, gav det bare mening."

Sorte måne

Sorte måne
"Sorte måne". Foto: Catherine Pattinama Coleman

Fortæl om arbejdet med jeres afgangsfilm. 

CPC: "Jeg har lavet 'Sorte måne', som Kasper Skovsbøl har instrueret. Vi har arbejdet meget sammen før, så det var en naturlig proces, og vi var meget enige om æstetikken. Blandt andet at naturen skulle være overvældende. Vi tog til Bornholm og blev vildt forelskede i naturen derovre med klipper, bølger, hav og søer. Vi talte meget om, at det hele skulle være for meget, og vi skulle være modige."

LM: "Den er meget Catherine. Hun har altid beskæftiget sig med det sort/hvide univers. Jeg synes, det er et stærkt formatvalg, fordi der bliver skabt et fokus omkring karaktererne. Man bliver suget ind i ansigterne i stedet for at lade sig distrahere af baggrunden, som man ellers let ville blive i en middelalderfilm.

SVB: "Den er konsekvent. Det synes jeg er en stor styrke ved den film."

CPC: "Jeg var inspireret af temaet om seksualitet, mor-datter-dramaet og hovedkarakteren, som er spillet af Karen-Lise Mynster. Det vigtigste for mig var, at den beslutning, hun skulle tage som mor, skulle gøre virkelig ondt. Derfor var det vigtigt at være hos hende hele tiden. Academy-formatet, som er mere kvadratisk, passer virkelig godt til portrætter. Jeg troede ikke, det kunne være så vildt at filme et ansigt. 

SIA

SIA_veninder
"SIA." Foto: Louise McLaughlin

LM: "Jeg arbejdede sammen med Annika Berg om 'SIA.' Vi talte også meget om at turde gå hele vejen. 'Stærk og modig' var ordene, vi sagde, hver gang vi var i tvivl.

Vores film handler om døden, og det er et ret tabubelagt emne i vores kultur. Døden bliver forbundet med noget ekstremt negativt. Vi havde det sådan, at vi skulle turde se døden som noget smukt. Vi talte om, at man dør lidt hver dag. Hver dag er der celler, der dør inde i din krop. Døden er ikke bare en slutning på dit liv, men går hånd i hånd med livet. Jeg håber, at man ser den sammensmeltning i filmen. Den handler om døden, men også om livet og det smukke ved den sidste rejse."

CPC: "Filmen er meget Louise med farverne og teksturer og overflader, der smelter sammen."

SVB: "Den er meget poetisk og insisterende: Nu skal I se det her oppefra, nu vælger vi format, nu zoomer vi, nu står billedet her. Den fortæller meget i billeder på et symbolsk og mystisk plan. Så er der en reference til noget jungle, noget skov, en kat, en papegøje. Det bliver en rejse, man går igennem i kraft af billeder, der lagrer sig og gør, at fortællingen smelter sammen på en visuel måde."

Der er meget fokus på detaljer?

LM: " Når man er ung, er verden helt åben, men når man bliver ældre, er det som om, verden bliver mindre og mindre. Til sidst er verden kun i éns lille lejlighed, og måske kun her, hvor man lige kan se koppen og hånden op til munden. Det bliver mere og mere indskrænket, hvad man har lyst til at have sit fokus på, eller hvor det helt naturligt er. Det er de små detaljer, man kigger på."

 

Melon Rainbow

 

 Melon Rainbow
"Melon Rainbow". Foto: Sine Vadstrup Brooker

SVB: "Jeg har lavet afgangsfilmen 'Melon Rainbow' med Laurits Flensted-Jensen, som er uddannet dokumentarinstruktør fra Filmskolen. Han arbejder lidt ligesom Annika Berg ved at gå ud og afsøge en tematik og et miljø meget tidligt i processen. Vi fik Victoria Carmen Sonne, som går på Teaterskolen, med som vores hovedkarakter ret tidligt, og det handlede meget om at udvikle historien sammen med hende. Det var sindssygt inspirerende at være med i den proces så tidligt som er en mere dokumentarisk arbejdsmetode, der ellers ikke er tid og overskud til i løbet af uddannelsen på Filmskolen. Jeg kom virkelig tæt på Victoria under optagelserne, fordi vi havde lært hinanden at kende i månederne inden. Der er nogle meget intime og grænseoverskridende scener, hvor det nogle gange bare var Victoria og mig i et rum, hvor jeg står helt tæt op ad hende og filmer. Det kræver tryghed skuespiller og fotograf imellem at kunne aflæse og bidrage til hinandens arbejde under optagelsen, som var meget rørende at opleve."

LM: "Den er mere rå, end hvad man ellers har set fra Sine. Der er en anden grimhed, der passer rigtig godt til filmen. Du er gået med et lys, der gør noget kynisk ved Victorias ansigt, så man virkelig kommer ind i hendes karakter og verden, som jo er noget dirty shit."

CPC: "Det er spændende med forskellen på det håndholdte og det statiske, som stadig er lidt off. Der er en kontrast mellem hendes personlige rum og de mere dokumentariske scener, hvor hun går og støvsuger på arbejdet. Det fede er også, at filmen gør noget omvendt. I har taget de dokumentariske scener i en filmisk kontekst som et fast billede og de mere fiktionelle scener som håndholdt." 

SVB: "Inspirationsmæssigt har vi kigget rigtig meget på Ulrich Seidl og gået efter en blanding af Gus van Sants white trash-stil og noget mere poetisk og sanseligt. Hun er en sindssygt sårbar karakter, så vi skal ind og mærke hende. Jeg fulgte cam girls og piger på Instagram, der eksponerede sig selv, for at finde ud af, hvad det er for en iscenesat æstetik, de dyrker."

Kvinde i et mandefag

Hvad tænker I om at være kvinder i et fag, der traditionelt er domineret af mænd?

SVB: "Jeg gør mig mest tanker om det, når andre gør opmærksom på det. Det er ikke noget, jeg tænker over, når jeg er på optagelse eller bevæger mig rundt i filmmiljøet. Jeg oplever det ikke som negativt at være kvinde – tværtimod siger folk tit, at det er sejt. Det er en mandsdomineret branche generelt, og det kan jeg på en måde godt se en grund til. Filmfotografiet har jo været et sindssygt udstyrstungt fag. Det har ændret sig enormt meget de sidste 10 år, og der kommer også mange flere kvindelige fotografer til. Jeg tror bare, det tager nogle år at få det vendt."

CPC: "Jeg har heller ikke fokuseret på det her på skolen, men det er da vildt statistikmæssigt. Derfor er det også fedt, at vi tre kommer ud med nogle stærke film – når det er det, der mangler i branchen."

LM: "Jeg tænker ikke så tit over det i Danmark, men da vi var på studietur i Sydkorea, var de meget sådan, ''Nå, I er piger? Hvordan kan I klare det, kan I godt løfte kameraerne, og hvem passer jeres børn?'

Vi har lige haft tre mandlige fotografer ude at fortælle om, hvordan det er i branchen, og selv de siger, at det er virkelig hårdt for familien. Man er jo nogle gange væk i lange perioder i udlandet. Det kan selvfølgelig være svært i forhold til barsel. Det er meget et fag, hvor det handler om at holde sig til." 

Men det gælder vel hele filmbranchen?

LM: "Jo, men det er måske specielt slemt for de funktioner, der er på set i optageperioden, hvor man jo nogle gange må bosætte sig et andet sted i Danmark eller i udlandet for en kortere eller længere periode. Andre funktioner har lettere ved at arbejde tættere på hjem og familie."

CPC: "Vi havde to seje kvinder, der var gravide under afgangsfilmene og stadig var med på optagelserne og lavede lyd. Det er inspirerende at se. Jeg tænker, at når jeg skal have børn, skal det nok gå op. Jeg er ikke bange for, at folk mister interessen. Alt tager sin tid i livet, og der er ingen grund til at panikke."

Kvindelig æstetik?

Betyder det noget, at der kommer flere kvindelige fotografer?

SVB: "Det synes jeg. Selvfølgelig handler det om at finde den rigtige fotograf til opgaven, hvad enten det er en mand eller kvinde. Det er sindssygt svært at generalisere, men jeg synes godt, i hvert fald nogle gange, at man kan se forskel på, om det er en mand eller kvinde, der har filmet."

LM: "Jeg tror ikke så meget, det handler om, om det er en kvinde eller en mand. Éns fotografiske blik er sammensat af mange forskellige ting, der både handler om din erfaring, kulturelle baggrund, opvækst, køn, alder, yndlingsfarve og alt muligt andet. Køn er en del af det, men man kan sagtens finde kvinder, der er mega hardcore, eller mænd der er mega sensitive."

SVB: "Jeg tror heller ikke, man kan generalisere. Nogle gange bliver jeg overrasket, men jeg synes bare godt, at jeg overordnet kan se, når det er en kvinde, der har filmet. Det kan være mere poetisk, eller der kan være en sødme eller sensibilitet over det. Nu har jeg heller ikke lige set en stor actionfilm skudt af en kvinde. Men jeg vil sindssygt gerne skyde den eller se et kvindeligt filmfotografnavn på den."

LM: "Måske er det også sådan, at ligesom skuespillere kan blive typecastede, så kan man også blive det som fotograf. Hvis det først er mænd, der er kommet ind i action, vil man typisk hyre mænd igen. På den måde er det nok rigtigt, at man bliver sat i bås. Men så må man jo gå ud at lave noget andet."

Hvilken type film vil I gerne lave?

CPC: "Bare det er en god fortælling, så kan det være hvad som helst. Et godt manuskript betyder alt."

LM: "Jeg har heller ikke en bestemt genre, men det skal være noget, jeg kan mærke tænder mig."

SVB: "Actionfilm, here I come… Nej - for mig er det vigtigt, at filmen har noget på hjerte. At jeg kan mærke, at jeg kan gå ind i fortællingen. Der skal være en drivkraft i det."

 

 

Har I projekter på bedding?

 

 

LM: "Jeg skal skyde en film på Færøerne med Heiðrik A Heygum, som er uddannet på Super16. Og så har jeg et udstillingsprojekt."

CPC: "Jeg skal lave en kortfilm på Zentropa med Christian E. Christiansen om et par uger. Og så har jeg et dokumentarprojekt med nogle punkbands, jeg har filmet siden 2008 omkring undergrundsscenen Mayhem. Det er mine rigtig gode venner, så jeg har bare altid været der med mit kamera."

SVB: "Jeg tror, jeg skal prøve at holde sommerferie for første gang i 10 år. Og så har jeg nogle reklamejobs. Vi har selvfølgelig et stort netværk fra Filmskolen, men for mig giver det mening at have en agent, der kan sætte gang i nogle ting, der ligger uden for den boble."

Se alle afgangsfilmene fra årgang 2015