Film og debat i FolkeBio

FOLKEMØDE 2015. Filminstituttet inviterer i samarbejde med dagbladet Politiken igen til film og debat under Folkemødet i Allinge.

For tredje år i træk inviterer Filminstituttet til film og debat i samarbejde med Politiken under Folkemødet i Allinge fra 11. til 14. juni. En gammel lade er indrettet som en interimistisk biograf, hvor publikum kan opleve ni nye dokumentarfilm og en spillefilm med politisk kant. Efter filmene er der dialog og debat med instruktører, politikere og meningsdannere.

PROGRAM FOR FOLKEBIO 2015

Torsdag den 11. juni

15.00 Det kan blive endnu bedre. Instruktør Kathrine Windfeld.

Folkemøde

Folkemødet finder sted hvert år i uge 24 i den nordbornholmske havneby, Allinge.

Folkemødet er en årlig påmindelse om, at det åbne danske demokrati er værd at værne om og påskønne.

Folkemødet 2014 åbner torsdag den 11. juni og lukker søndag den 14. juni.

Det primære formål med Folkemødet er at styrke demokratiet og dialogen i Danmark. Det sker ved at skabe en ny ramme om møder mellem beslutningstagerne i erhvervslivet, interesse-organisationer og politikere fra Folketinget, EU, kommuner og regioner. Og ved at give borgerne mulighed for at møde beslutningstagerne ansigt til ansigt. 

Læs mere på Folkemødets hjemmeside.

I Grundloven fra 1915 blev kvinder og mænd formelt stillet lige som demokratiske med-borgere. Siden har en række love sikret, at kønnene har lige rettigheder. Men hvordan står det egentlig til her 100 år efter? Har vi grund til at være stolte?. 24 min.

Debat med forbundsformand Dennis Kristensen, FOA, underdirektør Charlotte Rønhof, DI, samt Politikens chefredaktør Bo Lidegaard. Ordstyrer: redaktør Mette Højbjerg. 

18.00 Motley’s Law. Instruktør Nicole N. Horanyi. Snigpremiere.

38-årige Kimberley Motley har forladt mand og børn i USA for at arbejde som forsvars-advokat i Kabul. Hun har som eneste uden-landske advokat licens til at procedere i de afghanske retssale. Men trusler og landets tilstand gør det svært for Motley at fortsætte arbejdet i det afghanske retssystem.

Q&A med instruktør Nicole N. Horanyi og producer Helle Faber. 

20.00 Moussa Diallo – manden og musikken. Instruktør Helle Toft Jensen.

Moussa Diallo stikker som 17-årig af fra familien i Mali. Han drømmer om at blive musiker – og bliver i Danmark en eftertragtet bassist, der spiller med Sneakers, Marquis de Sade, Savage Rose, Palle Mikkelborg m.fl. Som 30-årig er Moussa på toppen af sin karriere, men ulykkelig. Noget må der ske. 

Q&A med instruktør Helle Toft Jensen. Se klip fra filmen. Fredag den 12. juni

11.30 Pels. Instruktør Ola Waagen. Premiere.

En gruppe norske dyreværnsaktivister forsøger at få indført et forbud mod pelsdyropdræt ikke bare i Norge, men i hele Europa. En af aktivisterne er gået undercover i pelsbranchen og har dokumenteret forholdene for dyrene og de ansattes holdninger og ageren i forhold til systemets regler. Instruktør: Ola Waagen. Norge/Danmark 2015. 57 min.

Debat med MEP Jeppe Kofod, S, og projektleder i Dyrenes Beskyttelse Birgitte Iversen Damm m.fl. Ordstyrer: journalist Christoffer Emil Bruun. 


13:30 Ekstra Bladet uden for citat. Instruktør: Mikala Krogh. 

Medieverdenen er truet af krisen, oplagstallene falder, og økonomien vakler. Ekstra Bladet er i sin værste krise i avisens 100 år lange og stolte historie. Læserne er gået online og svigter den gamle avis. Et filmisk portræt af en tabloidavis på vej ind i en ny æra – eller ud af læsernes bevidsthed. 

Q&A med filmens hoved-karakter, Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen. Se trailer.

16:00 Idealisten. Instruktør Christina Rosendahl.

Spændingsfilm om et af de mest hemmeligholdte kapitler i det 20. århundredes danmarkshistorie. Under den kolde krig i 1968 styrter et amerikansk B-52 bombefly med fire brintbomber ned ved militærbasen i Thule, Grønland. Den unge radiojournalist Poul Brink efterforsker historien.

Se trailer.

19:00 Sume – lyden af en revolution. Instruktør: Inuk Silis Høegh.

I 1970’erne sætter et ungt, politisk rockband ord på grønlændernes længsel efter frihed og medbestemmelse, og snart er landet i gang med sit første store opgør med kolonimagten Danmark. Og med sin egen selvforståelse. Se trailer. Lørdag 13. juni

13:00 Et hjem i verden. Instruktør Andreas Koefoed. Snigpremiere.

Filmen følger fem asylbørn med forskellige nationaliteter og baggrundshistorier – tjetjenske Magomed, bosniske Amel og syriske Sehmuz. Lærerinden Dorte er børnenes holdepunkt. Vi oplever skolen og børnene i deres bestræbelser på at passe ind i et ”nyt hjem” i Danmark, hvis de ellers får lov til at blive. Instruktør: 

Debat med forskningschef Thomas Gammeltoft-Hansen, Institut for Menneskerettigheder, og instruktør Andreas Koefoed. Se trailer.

16:00 Skyggen af en helt. Instruktør Laurits Munch-Petersen.

En personlig beretning af instruktøren, hvis morfar var den berømte surrealistiske digter og maler Gustaf Munch-Petersen, som blev skudt i Den Spanske Borgerkrig i 1938. Laurits Munch-Petersen sætter alt ind på at finde sandheden om, hvad der skete dengang og forene familien, inden det er for sent.

Q&A med instruktør Laurits Munch-Petersen. Se trailer.

19:00 Krigerne fra Nord. Instruktører: Søren Steen Jespersen og Nasib Farah.

Hvorfor lader unge mænd med somalisk baggrund og bosiddende i vestlige lande sig hverve som hellige krigere for terrorbevægelsen al-Shabaab? Abdi Rahman er en ud af 35-40 unge dansk-somaliere, som PET mener er havnet i kløerne på al-Shabaab i Somalia, hvor selvmordsbombere er hverdagskost.

Debat med fotograf og forfatter Jacob Holdt. Ordstyrer: filmkonsulent Helle Hansen. Se trailer.

Der er fri entré til alle visninger.