Hvad skal der ske med talentudviklingen?
Filmværkstedet i København er blot et af mange tilbud over hele landet til unge, der vil lære at lave film. Mediefag, produktionsskoler, højskoler og de regionale filmværksteder udgør et net, der fanger de unge ind, der drømmer om at lave film. Men de skal have nogle steder, hvor de kan blive introduceret til vejen ind i den professionelle branche. Sådan at det faktisk kan blive en levevej. Det er oplagt at skabe et landsdækkende system med udgangspunkt i de fire værksteder. Værkstederne kan så bruge hinanden til faglig sparring og lære af de andres erfaringer, både hvad angår talentudvikling, fundraising og strategi.
Værkstederne vil gerne give flere forskellige unge en chance for at komme ind i branchen. Der har i dansk film været diskussioner om en skæv kønsfordeling, og at vi ser for få ikke-etniske danskere både foran og bagved kameraet. På Filmværkstedet har vi siden 1977 haft en tradition for at give plads til alle køn og åbne dørene for andre grupper af den danske befolkning end de, der føler sig tiltrukket af de traditionelle uddannelsessystemer, og det ansvar vil vi fortsat gerne være med til at tage.
Værkstederne vil også have flere til at komme ud i hjørnerne af det meget rige filmsprog, som er muligt med den digitale teknik og de nye distributionsformer. Filmværkstedet har siden starten i 1970 haft til opgave at eksperimentere med filmsproget. En væsentlig del af den opgave handler om at eksperimentere med nye teknologier, distributions- og produktionsformer og turde tage nogle chancer, som branchen ikke har råd til.
Danmark har en kunstnerisk meget stærk talentmasse, der står på spring til at komme ind på markedet. Vi har på værkstederne set, at der et behov for at styrke det, der kan kaldes den kommercielle talentudvikling. Altså at være med til at sikre, at de projekter, der bliver udviklet, kan klare sig på markedet og tiltrække finansiering. Og at de selskaber, der bliver etableret, også formår at overleve de første tre svære år. Det er et nyt fokus, vi skal have i de kommende år.
I taler med de Københavnske Filmfestivaler og Copenhagen Film Fond om at flytte sammen. Hvorfor flytte?
Vi skal indgå i en organisation med de tre andre værksteder, derfor kan Filmværkstedet i København ikke være en afdeling af Filminstituttet. Open Workshop i Viborg og Filmværkstedet i København skal i fremtiden være fondsejet i lighed med værkstederne i Odense og Aarhus.
Det var så naturligt at overveje, om Filmværkstedet bor bedst "hjemme hos far og mor", eller om det er på tide at "flytte teenageren ud af huset". Den diskussion har været oppe at vende mange gange, både før vi flyttede ind i Gothersgade i 1996, og mens vi har boet her.
At blive selvstændig giver Filmværkstedet mulighed for at søge offentlige og private fonde. Inden sammenslutningen i 1997 fandt værkstedet op mod en million om året i forskellige fonde. Siden 1998 har det stort set været umuligt, så længe vi var en del af Filminstituttet. Det har været svært at overbevise fondene om, at værkstedet som en del af Filminstituttet skulle have støtte, selv om mange mindre projekter er afhængige af den mulighed.
At stå på egne ben vil også give værkstedet en større frihed til at flytte pengene derhen, hvor der er brug for det inden for budgettet. I perioder er der brug for at investere i udstyr, i andre skal der bruges penge på opsøgende projekter, labs og undervisningsprogrammer. Andre gange er der brug for ekstra personale blandt andet på grund af årsrytmen, hvor der i perioder er mange støttede produktioner i optagelse. Sådan er det også med filmfestivalerne, der i perioder har brug for ekstra personale og i andre har en mere stabil produktion. En mulighed for at trække på fælles ressourcer og personale ville være interessant.
Filmværkstedet har i forvejen et samarbejde med CPH:DOX og CPH:PIX, og der er et stort sammenfald mellem de, der ser film under festivalerne, arbejder som frivillige, og som søger Filmværkstedet og prøver at komme til at leve af at arbejde med film.
En del af det nye fokus er "internationalisering". Uden et bredt nationalt og internationalt netværk er det stort set umuligt at klare sig som ung talentfuld filmskaber. Det europæiske værkstedsamarbejde Screen Talent Europe er det første resultat af værkstedernes nye strategi. Med det fokus giver det ekstra mening at flytte sammen med festivalerne og filmfonden. Festivalerne i ind- og udland er det første sted, de unge møder en anden filmkultur end den danske og kan skabe kontakter, der kan føre til co-produktioner.
Vil outputtet komme til at se anderledes ud?
Det kommer an på, om "outputtet" er de mennesker, som Filmværkstedet prøver at hjælpe til en karriere i branchen, eller om det er de levende billeder, der kommer ud af maskinerne. Når kodeordet er mangfoldighed, så håber jeg da, at det lykkes at skabe rammer for et mere farverigt billede. Vi vil stadig have fokus på kvalitet. Og så vil det helt sikkert kræve flere muskler, flere midler og flere talentudviklingsmetoder at gøre eksperimenterne så interessante og de nye talenter så dygtige, at det giver mening for en branche, som på lang sigt skal leve af det, den gør.
Vi kan se, at det er en kæmpe fordel for de instruktører, der kommer tidligt i gang med at lede kreative produktionsprocesser, om det så er film, teater, bands eller noget helt andet. Det giver selvtillid, hvis man som 20-årig bare ved, hvordan man leder "det shit". Det kræver øget indsats og længere forløb for andre brugergrupper at få tilsvarende erfaring, når de starter på en anden baggrund. Når vi på værkstederne samtidig ser, at unge i dag får mindre fritid til at forfølge deres drømme om en karriere i kreative fag, så skal vi finde nye støtteformer og metoder til at udvikle det talent.
Vil I fortsat kunne være lige så produktive som nu?
Vi vil ikke skrue ned for volumen, så længe det ikke går ud over kvaliteten af vores arbejde. Hele øvelsen med at styrke talentudviklingen over alt i landet handler om at nå ud til flere og gøre det bedre – med en metode, som 45 års værkstedsaktivitet har vist fungerer.
Filmværkstedet vil afholde en række dialogmøder om værkstedet i fremtiden og nedsætte en række arbejdsgrupper med relevante faggrupper: producere, instruktører af fiktion og dokumentar med flere, samt med Super16, som er den foreningsuddannelse, der er baseret i København.
Der er planlagt møde mellem værkstederne og de tre foreningsuddannelser i august under Odense Internationale Film Festival, hvor den overordnede værkstedsstruktur og samarbejdet med foreningsuddannelserne er på dagsorden.
Læs mere om, hvordan de fire filmværksteder efter Filmaftalen arbejder med at finde den rette organisering og financiering: Filmværkstederne og talentudviklingen.