Flere kvinder på lærredet – en utopi?

REPORTAGE. Kvinder er for ringe repræsenteret i de film, der bliver vist i danske biografer. Men vi kan ikke ændre Hollywood, så lad os koncentrere os om den danske produktion, lød opfordringen fra panelmedlemmer, da Stockholm Feminist Film Festival og Kvinderådet inviterede til debat mandag i Cinemateket.

It's A Man's Job - Seminar 31.10.2016
Christina Rosendahl, Kim Pedersen og Tess Skadegård Thorsen under paneldebat om kvinder på lærredet

Mænd kan ses i biografen. Sådan omskrev Nanna Frank Rasmussen, filmkritiker på Jyllands-Posten og formand for WIFT Danmark, spøgende "Bogart"-vært Ole Michelsens gamle motto, da hun som moderator åbnede paneldebatten "It's a Man's Job – film og kønsligestilling på lærredet" i Bio Asta i Cinemateket i København mandag middag.

Debatten var arrangeret af Kvinderådet og Stockholm Feminist Film Festival, som har undersøgt kønsfordelingen i de nordiske landes biografudbud. Her viser tallene fra Danmark, at det så sandelig er en mandlig virkelighed, biografpublikummet mødes med. Af de 238 film, som havde premiere i danske biografer i 2015, var kun 13 procent instrueret af en kvinde. 16 procent havde en kvindelige manuskriptforfatter, 26 procent en kvindelige producer og 31 procent en kvindelig hovedrolle.

Den ulige repræsentation er et problem, påpegede Tess Skadegård Thorsen, som forsker i repræsentation i film som PhD-stipendiat på Aalborg Universitet. For kvindelige seere kan manglen på kvinder på og bag lærredet simpelthen resultere i lavere selvtillid og ringere præstationer.

"Langvarige undersøgelser af børn i USA viser, at der er et link mellem dårlig selvtillid og dårlig repræsentation. En anden undersøgelse viser, at unge mennesker klarede sig dårligere til eksamen, hvis de forinden var blevet gjort opmærksom på deres minoritetsstatus. Det er interessant, fordi det også kan betyde, at når kvinder hele tiden bliver gjort opmærksom på, at de er kvinder og skal lave film på en bestemt måde, så har det rent faktisk en kvalitativ virkning," sagde Tess Skadegård Thorsen.

Kvoter ændrer ikke kultur

"Der er et problem, og det er indiskutabelt," sagde formand for Danske Filminstruktører Christina Rosendahl. Hun har stået i spidsen for en af de tre aktionsgrupper, der arbejder på en bedre kønsbalance i dansk film, og som netop har offentliggjort sin rapport. Gruppen konkluderer bl.a., at der findes en række greb, der kan ændre balancen fra den ene dag til den anden. "Men," sagde Rosendahl, "den største udfordring ligger i, hvordan vi skaber opbakning til en forandringsproces. Kvoter ændrer ikke kultur. Man får presset et system ned over hovedet, men man ændrer ikke det, der kommer indefra i forhold til, hvordan man træffer beslutninger."

I tråd med undersøgelserne om præstation og forventninger henviste Christina Rosendahl til det såkaldte Rosenthal-eksperiment fra 1960'erne. Her får to forsøgsgrupper en rotte og en labyrint hver. Den ene gruppe får at vide, at deres rotte er særligt lærenem. Den anden gruppe at deres rotte er lidt sløv. Resultat: Den første rotte, som gruppen har høje forventninger til, klarer sig bedst. "Det er en god historie at have i sit baghoved, fordi den siger noget om, at når vi har forventninger til nogen om, hvad de skal præstere, så kan de præstere mere. I forhold til kønsdiversitet og ligestillingsprojekter, skal vi også huske på, at vi taler om relationer. Hvis man bliver set på eller bliver mødt på en særlig måde, når man kommer ind på Filminstituttet med sit projekt, så opfører man sig også på en særlig måde. Det samme gælder for publikum i biograferne. Hvis publikum fra de bliver født, til de går i graven, konstant bliver mødt med biografplakater, som kommunikerer på en særlig måde, er det også den forventning, de kommer i biografen med. Derfor skal man passe på med at sige, at der ikke er et ønske om flere kvindelige hovedroller, instruktører eller filmfolk, bare fordi mange kvinder blandt publikum også vælger at se film om mænd," sagde Rosendahl og nævnte en øget indsats i promovering af kvindelige instruktører som et effektivt middel. 

 

It's A Man's Job - Seminar 31.10.2016 - 2Nanna Frank Rasmussen og Mads Nedergaard.

Danmark kan ikke ændre Hollywood

Direktør for Det Danske Filminstitut Henrik Bo Nielsen var ikke overrasket over tallene. Men det er ikke muligt for Filminstituttet at regulere det brede biografmarked, sagde han. Instituttet har kun kontrol over produktionen af de 20-25 årlige danske film samt en håndfuld importstøttede artfilm.

"I forhold til de andre nordiske lande er Danmark tæskebagud på kønsdiversitet i vores hjemlige produktion," sagde han. "Vi kan gøre noget ved vores egne 25-35 film, men hvad de andre 200 film handler om, har vi ikke tid eller råd til at beskæftige os med."

Formand for Danske Biografer Kim Pedersen og Formand for Foreningen af Filmudlejere i Danmark (FAFID) Mads Nedergaard stemte i: Danmark har ikke mulighed for at ændre den amerikanske filmproduktion. Og det er nu engang den, som dominerer filmudbuddet og sælger de fleste biografbilletter. "Vi kan ikke styre, hvad publikum vælger at se," sagde Kim Pedersen.

"Vi er jo købmænd. Vi bruger mest krudt på de film, vi tror, vil sælge flest billetter," sagde Mads Nedergaard. "Hvis man vil flytte tallene, skal man se på de danske og amerikanske film. Desværre fylder dansk film kun 0,4 procent af verdensudbuddet. Og jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at vi er i stand til at ændre Hollywood."

"Diskuterer I nogensinde ligestilling i distributionsbranchen?" spurgte Nanna Frank Rasmussen.

"Sjældent," lød svaret.

Det handler om omtale

Direktør for DOXBIO Katrina Schelin og programlægger for MIX Copenhagen Rasmus Lybæk protesterede begge fra salen over doxaen om, at ligestilling er ude af de danske distributørers hænder.

"Som distributører kan vi blive opmærksomme på de valg, vi tager, og de biases, vi har. Vi kan gøre nogle ting i forhold til, hvordan vi markedsfører og beskriver de film, vi tager ind. Når vi vælger film, er det tit på baggrund af instruktørens historik og filmens hype. Det handler om omtale. Selvfølgelig er der noget, man kan gøre i biograf- og distributionsledet. Det er bare et spørgsmål om at ønske det, gå i dialog om det og begynde at blive bevidst om det," sagde Katrina Schelin.

"Vi kan i den grad styre, hvad publikum vælger. Vi ved, hvad mediernes magt betyder," tilføjede Rasmus Lybæk.