Forskningsprojekt: Carl Th. Dreyer var tro mod de litterære forlæg

DREYER. Dreyers film var originale, visionære og stilistisk nyskabende. Men de var også for hovedpartens vedkommende baseret på litterære forlæg og dermed fortolkninger af andres tanker, hvilket udforskes i en ny ph.d.-afhandling.

Carl Th. Dreyer er kendt for sine skildringer af undertrykte og lidende kvinder, som er omdrejningspunktet i flere af hans film. Tænk bare på "La Passion de Jeanne d’Arc", "Præsidenten", "Du skal ære din Hustru" og "Vredens Dag". Disse historier udspringer alle af litterære forlæg, som nu er gjort til genstand for et større forskningsprojekt.

En visionær fortolker af andres tanker

Fredag den 13. november forsvarede Morten Egholm fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet sin ph.d.-afhandling "En visionær fortolker af andres tanker. Om Carl Th. Dreyers brug af litterære forlæg".

Heri påviser han, at Dreyer i langt højere grad end tidligere antaget var loyal overfor de litterære forlæg, han valgte at filmatisere. Således er ikke færre end 13 af Dreyers 14 spillefilm baseret på enten et roman-, novelle- eller dramaforlæg, og i 9 af tilfældene vælger Dreyer at udvise en meget høj grad af loyalitet overfor forlægget. Kun i forbindelse med "La Passion de Jeanne d'Arc" (Frankrig, 1928) og "Vampyr" (Tyskland, 1932) lader han forlægget træde markant i baggrunden.

Gør det Dreyer til en mindre original filmkunstner, end vi hidtil har anset ham for at være? "Nej", fastslår Morten Egholm – "I størstedelen af Dreyers karriere eksisterede der ingen modsætning mellem på den ene side at være visuelt og filmstilistisk nyskabende og på den anden side at tilstræbe loyalitet over for de forlæg, han filmatiserede".

Nyt website

På DFIs kommende website om Carl Th. Dreyer bidrager Morten Egholm med essays om hvert enkelt af de litterære værker, der ligger til grund for Dreyers film. Her vil man f.eks. kunne læse følgende om Holger Drachmann og "Der var engang":

Drachmanns stykke er med sin tilbageskuende dyrkelse af romantik, eventyr og nationalisme altså helt igennem anti-brandesiansk. Hvorfor Dreyer valgte at filmatisere et så nationalkonservativt og alt andet end alvorstungt stykke synes at have flere årsager. Først og fremmest ville Dreyer gerne foretage et stemningsskift i forhold til den dystre "Die Gezeichneten". Dette er han selv inde på i et samtidigt interview givet umiddelbart efter Madelung-filmatiseringen: ”… nu har jeg Lyst til at lave noget poetisk og smukt, noget lyst og let og dog lødigt” (udateret artikel fra Dreyers arkiv). Endvidere skal man ikke se bort fra, at man hos Dreyer finder en fundamental tro på nationalt afgrænsede enheder som værdiskabende, og han ser en både national og international pointe i at formidle det typisk danske. Endelig rummer den del af Drachmanns stykke, hvor prinsessen er henvist til sammen med prinsen forklædt som stodder at leve i en fattig hytte i skoven, mange muligheder for Dreyer med hensyn til at dyrke sine to største kæpheste: autenticitet og realisme i miljøtegningen og en skildring af det psykologisk komplekse spil mellem to mennesker, der følelsesmæssigt er afhængige af hinanden.

Websitet – www.carlthdreyer.dk – lanceres 1. marts 2010. Der vil være masser af nyskrevne tekster om Dreyer og hans film samt billeder, filmklip og ikke mindst dokumenter, genstande og meget andet fra Dreyers private samling.

Allerede nu kan du på samme webadresse få en forsmag på filmklip, stills og eksempler fra Dreyer-samlingen.