Første skridt i arbejdet med kønsfordeling i dansk film

REPORTAGE. Det Danske Filminstitut vil arbejde sammen med branchen for at kortlægge årsagerne til, at så få kvinder søger om støtte til spillefilm. Det var en af udmeldingerne fra administrerende direktør Henrik Bo Nielsen på en præsentation af "Undersøgelse af kønsfordeling i dansk film" i Cinemateket onsdag den 1. juni. Flere kvindelige aktører udtrykte deres utålmodighed.

ligestilling-2
Deltagere til præsentationen af undersøgelsen af kønsfordelingen i dansk film.

Flere mænd end kvinder søger og modtager støtte fra Det Danske Filminstitut, og de mandlige spillefilminstruktører får generelt højere støttebeløb. På dokumentarfilmområdet går det nærmest omvendt. Det og meget andet fremgår af en ny undersøgelse fra Filminstituttet, som blev præsenteret for offentligheden onsdag eftermiddag i Bio Asta i Cinemateket.

Link til rapporten Undersøgelse af kønsfordelingen i dansk film (PDF)

Her var stemningen blandt de fortrinsvist kvindelige fremmødte en blanding af nysgerrighed, harme og utålmodighed. Eller som ledelsesforsker Betina Wolfgang Rennison i sit oplæg om kønskoder beskrev følelsen som: "Forbandet. Og ivrige efter at finde ud af, hvorfor det er sådan."

"Jeg er så glad for, at vi sidder her i dag," udtrykte producer Malene Flindt Pedersen efter gennemgangen af undersøgelsen. "Jeg tror, vi alle sammen har det sådan, at vi er så utålmodige. Vi kan ikke vente på, at det her bliver lavet om, for vi har ventet så længe."

Problemet er først og fremmest den skæve repræsentation på lærredet, mener hun og bakkes op af tallene: Kvinder udgør kun 33 % af både hovedroller i fiktionsfilm og medvirkende i dokumentarfilm.

"Vi er gået glip af så mange historier, og det er også derfor, vi har travlt. Vi har kun fortalt en halv sandhed i hundredvis af år. Vores døtre og os selv har ikke de rollemodeller at spejle os i. Vi har bare vænnet os til at identificere os med manderoller. Jeg tror, det kan blive fantastisk for mændene at se langt flere kvinderoller, og jeg tror, der er penge i lortet," sagde Malene Flindt Pedersen.

Skæv støtte

Undersøgelsen viser bl.a. også, at mandlige instruktørers spillefilm modtager 30 procent højere produktionsstøtte end deres kvindelige kollegers.

"Jeg synes virkelig, det er rystende at se, at mænd i gennemsnit får næsten en hel million mere per spillefilm, de laver," sagde instruktør Charlotte Sachs Bostrup. "Betyder det så, at piger har mindre tid til at lave deres film, at der ikke er råd til ligeså gode skuespillere eller hold, eller hvilke konsekvenser får det økonomiske gab?" spurgte hun og peger på faren ved, at producere spekulerer i at hyre mandlige instruktører for at sikre flere penge.

Konkrete indsatser sammen med branchen

At det skal laves om er Henrik Bo Nielsen ikke i tvivl om. Ikke fordi ligestilling ifølge direktøren er et mål i sig selv, men fordi mere diversitet blandt ansøgerne giver en højere kvalitet. "Der, hvor jeg som filminstitutdirektør føler mig mest snydt, er i forhold til de ansøgninger, jeg ikke får," sagde han og henviser til det talent, der går tabt, når de kvindelige instruktører "forsvinder" et sted mellem endt uddannelse og spillefilmdebut.

Men hvordan skal det så laves om? Hverken Henrik Bo Nielsen eller bestyrelsesmedlem i Filminstituttet Søren Friis Møller, der holdt oplæg om den voksende modbevægelse til "den hvide mands gode smag", tror på kvoter som middel. "Efter min opfattelse er kvoter den mest forsimplede og sidste løsning, man skal gribe til," sagde Søren Friis Møller. Han forklarede synspunktet med, at kvoter dels tager fokus væk fra de kunstfaglige diskussioner, dels er "skruen uden ende" – for skal vi så også have kvoter for etnicitet, handicap, seksualitet og social baggrund?

"Jeg er optimistisk på den danske filmbranches vegne. Selvfølgelig kan den branche komme op med langt mere fornuftige, langt mere kreative og langt mere interessante løsninger på det her spørgsmål," siger han.

De løsninger skal være bredt forankret og skal blandt andet findes i en proces, som Filminstituttet igangsætter og faciliterer i samarbejde med branchen. Formand for Danske Filminstruktører Christina Rosendahl vil være ankerperson for et tema, der kigger nærmere på tallene fra undersøgelsen og deres betydning. Bestyrelsesmedlem af Danske Dramatikere Jenny Lund Madsen vil stå i spidsen for et andet tema, der undersøger, hvorfor Filminstituttet modtager færre ansøgninger om spillefilmproduktion fra kvindelige instruktører. Og endelig vil formand for Danske Biografer Kim Pedersen lede et tema om de kommercielle interesser i flere film af kvinder. Henrik Bo Nielsen opfordrede alle til at melde andre temaer ind.

Halvandet år giver Henrik Bo Nielsen arbejdet, før bestyrelsen vil evaluere indsatsen og vurdere, om tallene har rykket sig, eller om der må andre virkemidler i brug. Succeskriteriet er ikke et bestemt tal, men at "den flade kurve forandrer sig," siger han.

Tale og handling

Her efterlyser Nanna Frank Rasmussen, filmanmelder på Jyllands-Posten og formand for WIFT Danmark, en mere konkret handlingsplan.

"Er Filminstituttet ikke snart træt af at tale om tingene og nedsætte flere grupper og flere workshops og nye tal, der skal fremlægges?" spurgte hun og foreslog Filminstituttet at lade sig inspirere af Det Svenske Filminstitut, der har skabt en ligelig kønsfordeling ved at true med kvoter. Det har ifølge SFI kun forhøjet kvaliteten i filmene.

"Jeg foreslår, at man her i Danmark, hvis man vil blive ved med at holde workshops frem for rigtigt at gøre noget, inviterer Canada, Irland og eventuelt England og Sverige, som har sat sig nogle konkrete mål og også sat tid på, hvor lang tid, der skal gå, før tingene bliver ændret."

"Du ved, jeg anerkender dit synspunkt, men jeg anerkender det ikke nødvendigvis som en entydig sandhed," svarede Henrik Bo Nielsen. "Jeg iagttager også svensk film ganske nøje, og jeg ville ikke bytte udvikling og resultater med dem de sidste fem år. Jeg vil hellere have den udvikling, der er i dansk film, og de resultater, danske filmkunstnere har præsteret de sidste fem år både på hjemmemarkedet og internationalt.

"Jeg tror, de fleste af os har sådan en utålmodighed. Den bagkant må være nået. Og der bliver ved med at være tænketanke og workshops og nye tal," sagde instruktør Phie Ambo

"Når jeg bliver spurgt, om jeg er træt af at holde tænketanke, vil jeg sige, 'Næ.' For vi er lige begyndt," sagde Henrik Bo Nielsen.

Her protesterede den svenskfødte instruktør Karin Westerlund: "Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke kan gøre to ting samtidigt," sagde hun til stor latter i salen. "Vi vil vældig gerne have workshops og sidde og diskutere. Det synes jeg er fint. Men kan man ikke også indføre det, man har gjort i Sverige? True med kvoter, så der sker noget."

Christina Rosendahl ender diskussionen med at gyde olie på vandene.

"Jeg er faktisk rigtig glad for, at I nu igangsætter en proces," sagde hun. "Jeg kan godt forstå trætheden ved workshops og samtaler og alt det der. Jeg tror også bare, vi er nødt til at erkende, at det her faktisk er kompliceret. Og vi er ikke særlig kloge, heller ikke til at føre debatten. Den har ikke været særligt nuanceret indtil nu, synes jeg, selvom den har været meget engageret. Derfor har vi i bestyrelsen i Danske Filminstruktører været rigtig glade for, at vi ikke bare skal kigge på far, og så kommer han og giver nogle succeskriterier og løsninger, men at vi er med til at definere dem. Når man kigger på den skare, der sidder her nu, er der nogle mennesker, der mangler. Det er nogle, vi skal ud i baglandet og have ildnet op. Og der er det altså vigtigt, at engagementet er forankret hos os.

Har du input til, hvilke perspektiver på kønsdebatten, Filminstituttet og branchen skal tage op? Skriv til Filminstituttets arbejdsgruppe ved Kirsten Barslund, kirstenb@dfi.dk.