Kidnapning runder 100.000

I BIOGRAFEN. Frederik Nørgaards "Kidnapning" har over sommerferien lokket mange børnefamilier i biografen. Ikke mindre end 100.000 billetter har filmen nu solgt.

Kidnapning

Siden sin premiere den 13. juli har filmen nydt succes og har nu rundet 100.000 solgte billetter i de danske biografer, hvilket ikke er sket for dansk film med premiere i sommerferien siden "Dig og mig" fra 2008. Regner Grasten Film var medproducent på filmen.

"Kidnapning" blev mødt med fine anmeldelser fra den danske anmelderskare, og er blevet udtaget til flere festivaler. Til efteråret skal filmen dyste på den hollandske børnefilm festival CINE KID. 

”Kidnapning” bygger på bogforlæg af samme navn og handler om Bertrams familie, der af deres onkel Georg bliver hvirvlet ind i et kidnapningsforsøg af en rigmandssøn, så de kan skaffe penge til en ny lejlighed, da de er blevet smidt ud af fogeden. 

Filmen er instrueret af Frederik Nørgaard og produceret af Regner Grasten Film med støtte fra Det Danske Filminstitut.