Med verden imellem os på CPH:DOX

CPH:DOX. Nitesh Anjaans dokumentarfilm "Med verden imellem os", der er støttet af Filmværkstedet, får verdenspremiere på CHP:DOX i serien Dansk Dokumentar.

Nitesh' far har taget en beslutning. Den vil forandre ikke blot resten af hans eget liv, men også hans børns – for altid. Han vil opgive sin danske opholdstilladelse og flytte tilbage til Indien, det land han i sin tid ankom til Danmark fra. Og når han først er flyttet tilbage, kan han ikke ombestemme sig.

Nitesh Anjaan har lavet en film om sin far. Som filmen skrider frem afdækker instruktøren et stadig mere sammensat og dramatisk billede af et liv, der ikke gik efter planen. Fra hans far ankom til Danmark som ung Bob Marley-fan med langt hår og til tingene begyndte at løbe af ham af hænde. Det er en historie om dyb spilafhængighed, migration og de skrøbelige, men ikke desto mindre stærke bånd imellem far og søn.

"Med verden imellem os", der vises i serien Dansk Dokumentar, er produceret af Signe Byrge Sørensen for Final Cut for Real med støtte fra Filmværkstedet.