Nicolas Winding Refn: Bedste instruktør i Cannes

Det blev både til en pris til Nicolas Winding Refn for bedste instruktør med filmen "Drive" ved filmfestivalen i Cannes og en pris til "Melancholia" for bedste kvindelige skuespiller, Kirsten Dunst.

drive_450-120
Nicolas Winding Refn blev med "Drive" kåret som bedste instruktør i Cannes

En pris til en dansk film og en pris til en dansk instruktør blev det til i Cannes. Først havde Kirsten Dunst modtaget prisen for bedste kvindelige skuespiller, og så blev Nicolas Winding Refn kaldt på scenen og modtog prisen for bedste instruktør.

I Nicolas Winding Refns Hollywood-producerede "Drive" spiller Ryan Gosling  hovedrollen som Hollywood-stuntmanden Driver med bijobbet som getaway driver i filmbyens kriminelle underverden.

Ud over Ryan Gosling har Refn sammensat er hold med bl.a. Carey Mulligan fra Lone Scherfigs "An Education" og veteraner som Albert Brooks og Ron "Hellboy" Pearlman samt Bryan Cranston og Christina Hendricks, som de sidste år er blevet verdenskendt for deres roller i tv-serierne "Breaking Bad" og "Mad Men".