Nordisk Råds Filmpris live

PRIS. Se om "Sandheden om mænd" vinder Nordisk Råds Filmpris, når vi streamer live fra prisuddelingen mandag den 17. oktober fra kl. 11.00.

Følg med når jurymedlem Helen Mirren uddeler Nordisk Råds Filmpris mandag den 17. oktober i Dansk Design Center. Hele arrangementet kan følges live på denne side fra kl. 11.00, hvor sendingen begynder.

Nikolaj Arcels "Sandheden om Mænd" er det danske bud på en vinder af Nordisk Råds Filmpris. Prisen gives til instruktør, manuskriptforfatter og producent i fællesskab og ledsages af 350.000 kr.

De fire andre film

  • Finland: "Hyvä poika" / "The Good Son" af Zaida Bergroth
  • Island: "Brim" / "Undercurrent" af Árni Ólafur Ásgeirsson
  • Norge: "Oslo, 31. august" af Joachim Trier
  • Sverige: "Svinalängorna" / "Beyond" af Pernilla August

Læs mere om filmene og se trailers på www.nordiccouncilfilmprize.com.

De seneste to år er prisen gået til Danmark. I 2009 vandt Lars von Triers "Antichrist" og sidste år Thomas Vinterbergs "Submarino".

Fra den 28. oktober kan man opleve de fem nominerede film i Grand Teatret i København og møde folkene bag dem.

Livestream