På plakaten i Toronto

FILMPLAKAT. Tor Fruergaard er på vej til Toronto Film Festival med sin korte animationsfilm "Vokseværk". Filmens plakat skal lade folk vide, at her er et værk udover det sædvanlige.

Tor Fruergaard vakte i 2010 opsigt med sin roste afgangsfilm fra Den Danske Filmskole, "Venus", som befolkes af voksfigurer og primært udspiller sig i en swingerklub. Instruktøren bliver i omtrent samme tematiske boldgade med den korte animationsfilm "Vokseværk", der er blevet udtaget til filmfestivalen i Toronto. Filmen handler om 16-årige Fabian, som forvandler sig til en varulv, når han bliver seksuelt ophidset. Hvilket han ofte gør, især efter han forelsker sig i den smukke Felicia.

"Helt overordnet vil jeg gerne vise publikum noget andet end det, de er vant til," siger Tor Fruergaard. "Filmens præmis kan måske umiddelbart lyde en kende kulørt, men det er en mere kompleks film end som så. Og filmens forskellige lag formidles da også på filmplakaten, som er designet af Marie Lund."

Jeg viste "Vokseværk" for en dreng, der er 15-16 år gammel og dermed lige i målgruppen. Med et stort smil på læben sagde han, at filmen 'godt nok var mærkelig'. Den reaktion var jeg fuldt tilfreds med.

"Plakaten skal træde en balance mellem horror og romantik. Vi bruger for eksempel romantiske farver som lilla og lyserød for at signalere, at dette er andet og mere end en horrorfilm, nemlig en kærlighedshistorie mellem to teenagere."

Vokseværk på Odense Film Festival

Tirsdag den 26. august vises "Vokseværk" på Odense Film Festival, hvor den er i den danske konkurrence.

Det er endnu ikke oplyst, hvornår filmen vises på Toronto Film Festival (4.-14. september).

"Fabian-figuren og hans varulveinkarnation vises i profil i stedet for forfra. Det er også et led i bestræbelsen på at undgå et standardiseret plakatudtryk."

"Filmfestivalen i Toronto besøges af folk fra hele verden, og det kan tænkes, at man vil opfatte plakaten forskelligt afhængig af kulturel baggrund. I for eksempel USA har man typisk et mere bonert syn på sex, liderlighed og begær end herhjemme. Så måske nogen vil synes, at min film er noget 'gris', men jeg er ikke bange for at skræmme nogen væk med plakaten. Og hvis plakaten så til gengæld kan få fat i folk, der vil værdsætte en film som "Vokseværk", er det fint med mig."

"Jeg viste "Vokseværk" for en dreng, der er 15-16 år gammel og dermed lige i målgruppen. Med et stort smil på læben sagde han, at filmen 'godt nok var mærkelig'. Den reaktion var jeg fuldt tilfreds med."

Toronto er Nordamerikas største filmfestival og har omkring 370 film på programmet hvert år.

Tirsdag den 26. august vises "Vokseværk" desuden på Odense Film Festival, hvor den er i den danske konkurrence.

Toronto Film Festival (4.-14. september).