Premiere på Forældre

PREMIERE. Fra den 3. november kan du se Christian Tafdrups debutfilm "Forældre" i biografen. Oplev Bodil Jørgensen og Søren Malling som et forældrepar, der får en noget speciel oplevelse af at blive alene, da deres søn flytter hjemmefra.

Forældre-Kjeld-Vibeke-450
Kjeld og Vibeke i Christian Tafdrups debutfilm "Forældre".

Da deres søn Esben flytter hjemmefra, beslutter Kjeld og Vibeke sig for at flytte til noget mindre. De opdager, at deres gamle lejlighed er til salg, og flytter tilbage for at starte på en frisk. Kjeld indretter lejligheden, som den så ud engang, og sammen genoplever de deres forelskede ungdomsdage. Men hvad der engang definerede dem, findes måske ikke længere, og en morgen tager begivenhederne en drejning, ingen af dem kunne forudse.

"Forældre" er Christian Tafdrups spillefilmdebut. Han både har skrevet og instrueret filmen og har en række kortfilm på sit c.v. Tidligere har Tafdrup også medvirket som skuespiller i en række film og tv-serier såsom "En soap", "Efter brylluppet", "Album" og "Borgen". Filmen er produceret af Thomas Heinesen for Nordisk Film og har modtaget støtte fra Det Danske Filminstitut via New Danish Screen.

"Forældre" har netop været vist på CPH PIX i serien New Danish Talents, som fremhæver film fra unge danske filmtalenter.

Filmen kan ses i biograferne fra 3. november.

Trailer