Priser og ekstravisninger på CPH:DOX

CPH:DOX. Joshua Oppenheimers "The Look of Silence" løb med hovedprisen DOX:AWARD. Få overblik over årets vindere, ekstravisninger og film, der kan streames gratis i 48 timer.

cphdox2014priser
CPH:DOX 2014 prisuddeling i Palmehaven d'Angleterre. DOX:AWARD-vinder Joshua Oppenheimer og producer Signe Byrge Sørensen på scenen.

Årets store vinder på CPH:DOX blev "The Look of Silence" af Joshua Oppenheimer. Filmen modtog en DOX:AWARD, prisen i festivalens hovedkonkurrence. I samme kategori modtog Camilla Nielssons "Democrats" en Special Mention. En anden dansk produktion, "Olmo and the Seagull" af Lea Glob, vandt årets NORDIC:DOX. Den komplette liste over årets vindere kan ses herunder.

CPH:DOX slutter ikke her. Der er stadig visninger og en lang række ekstravisninger af de mest efterspurgte film. Desuden kan fem af festivalens film streames ganske gratis i 48 timer. Det sker i samarbejde med Doc Alliance søndag den 16. og mandag den 17. november, hvor man kan se filmene "Web", "The Iron Ministry", "Palestine Marathon", "American Interior" og "Mig og min far – hvem fanden gider klappe?". Du kan læse mere om filmene og se dem på Doc Alliances website.

Bestil billetter og se listen over ekstravisninger på CPH:DOX.

Årets vindere på CPH:DOX 2014

DOX:AWARD
"The Look of Silence" af Joshua Oppenheimer
Special Mention: "Democrats" af Camilla Nielsson

NORDIC:DOX
"Olmo & the Seagull" af Lea Glob og Petra Costa

Special Mention: "Ude på landet" af Anders Jedenfors

F:ACT AWARD
"E-Team" af Katy Chevigny & Ross Kaufmann
Special Mention: "Virunga" af Orlando Von Einsiedel

NEW:VISION
"The Dent" af Basim Magdy

Politikens Publikumspris
"Just Eat It: A Food Waste Story" af Grant Baldwin

Reel Talent Award
Prisen deles mellem Lea Glob og Camilla Nielsson

Listen med jurybegrundelser kan læses på CPH:DOX' website.