Privatliv på internettet

SEMINAR. Overvågning, digital identitet, big data og anonymitetsværktøjer. Medierådet for Børn og Unge afholder den 14. maj gratis eftermiddagsseminar i Filmhuset om privatliv på internettet.

Når unge bruger sociale medier, er de gode til at kontrollere og administrere deres privatliv og identitet over for vennerne og familien. Men når det kommer til den bagvedliggende indsamling af deres data, er der mangel på konkret viden og værktøjer. Det er baggrunden for Medierådet for Børn og Unge og Danmarks It-vejlederforenings eftermiddagsseminar i Filmhuset onsdag den 14. maj.

Lær f.eks. mere om kommerciel og statslig overvågning på nettet og personlig data i alle afskygninger – fra "likes" på Facebook til Google søgninger. Få forklaret, hvordan man krypterer, browser anonymt, sikrer sine gadgets og blokerer cookies – og få tips og tricks til, hvordan man kan fremme de professionelle, positive sider af ens digitale identitet. Og meget andet.

Panel

Panelet består af førende danske eksperter på området:

Pernille Tranberg, Digital Identitet

Henrik Kramshøj, Solido Networks

Gry Hasselbalch og Lisbeth Brunebjerg Holmegaard, Medierådet for Børn og Unge

Ken Friis Larsen, Datalogisk Institut, Københavns Universitet

Morten Voetmann, Alexandra Instituttet

Henrik Chulu, Bitbureauet

Alexander Andrew, Medierådets ungepanel

Anders Kjærulff, "Aflyttet" på Radio24syv

Tilmelding: Skriv en mail med titlen "Tilmelding til privacy-seminar" og dit navn til vernerl@dfi.dk
Tilmelding er gratis men med "no show fee" på 200 kr., hvis man ikke melder fra senest et døgn før.
Tid: 14. maj kl. 14.00-17.00
Sted: Filmhusets biograf Asta og bar (i kælderetagen), Gothersgade 55

For yderligere oplysninger:

Gry Hasselbalch, tlf.: 3374 3602, gryh@dfi.dk