Særvisninger af I Am Here

PREMIERE. Anders Morgenthalers "I Am Here" med Kim Basinger i hovedrollen kan opleves ved en række eventvisninger, hvor instruktøren vil fortælle om filmen.

"I Am Here" handler om Maria, en succesrig forretningskvinde, der kæmper en langvarig kamp for at opnå sit højeste ønske – at sætte et barn i verden. Da hun efter endnu en abort får at vide af sin læge, at hun er blevet for gammel til at gennemføre en graviditet, styrter hendes verden sammen. Maria kan ikke affinde sig med sin skæbne, og ude af sig selv begiver hun sig af sted på en desperat og farefuld rejse i jagten på sin drøm om et barn.

"Jeg ville fortælle om Maria, en amazone-kvindes historie. Hun mangler den sidste brik for at få sit livs puslespil til at falde på plads, men livet skænker hende den," fortæller Anders Morgenthaler i DFI's engelsksprogede magasin i forbindelse med verdenspremieren på Austin Fantastic Fest, Texas i september 2014.

Læs hele portrættet "Extreme spaces and people"

Filmen kan opleves i Aarhus, Odense og København.

Maria spilles af Kim Basinger, og over for hende ses Peter Stormare, Jordan Prentice og Sebastian Schipper.

Anders Morgenthaler har skrevet manuskript, og Marie Gade Denessen og Julie Lind-Holm producerer for Zentropa med støtte fra Det Danske Filminstitut og i koproduktion med flere tyske samarbejdspartnere.

Du kan følge filmen på www.facebook.com/iamhere2014

Trailer