Syv danske film til Beijing

KINA. For andet år i træk sætter Beijing International Film Festival fokus på dansk film og har inviteret en stor dansk delegation på besøg. Christina Rosendahls "Idealisten" og Martin Zandvliets "Under sandet" er som de første danske film udtaget til hovedkonkurrencen.

Danmark har i de seneste par år øget indsatsen for kulturudveksling med Kina, og interessen fra begge sider fortsætter. For andet år i træk har Beijing International Film Festival inviteret danske filmfolk til at deltage i et bredt dansk filmfokus – med en endnu større delegation end sidste år (se højrespalte). Og for første gang deltager to danske film, "Idealisten" og "Under sandet", i hovedkonkurrencen om den prestigefulde Tiatan Award.

I alt er syv film er på programmet:

Den danske delegation

Mikael Christian Rieks (Producer / Under sandet)
Roland Møller (hovedspiller / Under sandet)
Christina Rosendahl (Instruktør / Idealisten)
Signe Leick Jensen (Producer / Idealisten)
Peter Plauborg (Hovedspiller / Idealisten)
Tivi Magnusson (Producer / Mænd & Høns)
Frederikke Aspöck (Instruktør / Rosita)
Kasper Barfoed (Instruktør / Sommeren '92)
Ulrich Thomsen (Hovedspiller / Sommeren '92)
Kenneth Michael Kainz (Instruktør / Skammerens datter)
Eva Juel Hammerich (Producer / Skammerens datter)

  • Idealisten af Christina Rosendahl / Hovedkonkurrence
  • Under sandet af Martin Zandvliet / Hovedkonkurrence
  • Krigen af Tobias Lindholm / Panorama
  • Mænd og høns af Anders Thomas Jensen / Panorama
  • Rosita af Frederikke Aspöck / Panorama
  • Skammerens datter af Kenneth Kainz / Panorama
  • Sommeren 92 af Kasper Barfoed / Panorama

Det danske fokus skydes i gang med en visning af "Under sandet" i det traditionsrige China Film Archive onsdag den 20. april. Her vil hele den danske delegation vil være til stede, og den danske ambassadør, Carsten Damsgaard holder tale. Festivalen slutter lørdag den 23.

Danmark og Kina

Danmark og Kina forhandler i øjeblikket om en koproduktions-treaty, og flere danske filmselskaber arbejder allerede på at skabe samarbejder.

Salgsselskabet LevelK melder om et gennembrud på det eftertragtede kinesiske marked. Selskabet har netop solgt "Idealisten" i slipstrømmen på salg af "Mænd og høns" og Puk Grastens "37". LevelK planlægger derudover at udgive flere europæiske titler på kinesisk iTunes senere i 2016.

Læs mere om kulturfremstødet i Kina