Gå til hovedindhold
Søg

Film

Mere end 2000 film til dine fag

  • Film til indskoling
  • Film til mellemtrin
  • Film til udskoling
  • Serier

Undervisningsmaterialer

Undervisningsmaterialer til kort-, dok og spillefilm

  • Materialer til kortfilm
  • Materialer til dokumentarfilm
  • Materialer til spillefilm

Film-X

Skab film i profesionelle rammer

  • Lærer
  • Elev
  • Book besøg

Med skolen i biografen

Landsdækkende skolebioordning

  • Book billetter
  • Undervisningsmaterialer
  • Praktiske oplysninger

Filmleksikon

Opslagsværk om filmsprog

  • Analysemodeller
  • Filmiske virkemidler
  • Genrer og genrefilm

Filmpædagogik

Filmpædagogiske ressourcer

  • Støtteordning
  • Filmpædagogisk netværk
  • Forskning og dokumentation
Det Danske Filminstituts website Se alle DFI's universer
  • Nyheder og nyhedsbrev
  • Medierådet
  • Filmcentralen Gymnasiet

Grundskolen

  • Film
  • Undervisningsmaterialer
  • Med Skolen i Biografen
  • Film-X
  • Filmleksikon
  • Filmpædagogik
  • Lav film

Søgning:

Tilbage

Stumfilm (601)

Luksusrejen

Aage Falck-Rasmussen, 1923

Under en hektisk taxatur mister en rig ingeniør sin forgyldte lykkestok midt på Abels postrute. Taxachaufføren leder senere efter stokken og finder den i hænderne på Abel. De to mænd indgår en lusket aftale om at splitte findelønnen.

Hadda Padda

Guðmundur Kamban, 1924

Hrafnildur, også kaldet "Hadda Padda", og hendes søster Kristrun er på sommerferie i det naturskønne Breidabol hos Hadda Paddas forlovede, Ingolf. De nyder sommeren indtil Kristrun og Ingolf ikke længere kan skjule deres følelser for hinanden, og Ingolf bryder med Hadda Padda. I sin dybe sorg udtænker hun en hævnplan.

Paa Slaget 12

A.W. Sandberg, 1923

Sognefogeden Peter Hansen bliver vækket midt om natten af et mystisk telefonopkald. I telefonen skriger en kvinde om hjælp og da der kort efter lyder skud, ved han, at noget er helt galt. Han begiver sig ud for at undersøge sagen nærmere, og før han ved af det er han viklet ind i et ægte mordmysterie.

Den sidste Dans

A.W. Sandberg, 1923

Grev Wrangels datter Polly og skovfogedens søn Søren er bedste venner og uadskillelige. Efterhånden som de vokser ud af barndommens sorgløse tid, åbner den standsmæssige kløft sig mellem dem, og Søren skrinlægger sine drømme om at dele resten af livet med Polly. Skæbnen vil i stedet, at han møder danserinden Stella, der flytter med ham, da han bliver ansat som skovfoged ved Wrangelsborg.

David Copperfield

A.W. Sandberg, 1922

Efter ti lykkelige barndomsår fordunkles David Copperfields tilværelse. Da hans mor dør, knuser en grufuld stedfar unge Copperfields drømme og sender ham i arbejde i London. Herfra må staklen klare sig på egen hånd.

Han og Hun og Hamlet

Lau Lauritzen Sr., 1922

I en pension, hvor unge piger er under streng tugt, tåles det mandlige køn kun i to eksemplarer. Gartnerne Fyrtårnet og Bivognen er vellidte blandt pigerne, for de kan spille på harmonika og synge sange, både muntre og vemodige. Blandt pigerne er der særligt én, Fy og Bi beundrer, nemlig Eva, der drømmer om at blive skuespiller.

Kan Kærlighed kureres?

Lau Lauritzen Sr., 1923

Else er dødeligt forelsket i sin botaniklærer Petersen. Selvom han kurtiseres af næsten alle sine elever, bliver det Else, han i sidste ende frier til. Forlovelsen offentliggøres på Elses 18 års fødselsdag til stor forfærdelse for forældrene, der ønsker sig en anden og mindre simpel svigersøn.

Daarskab, Dyd og Driverter

Lau Lauritzen Sr., 1923

Sommeren er kommet, og folk flygter fra storbyens solglødende stenørken. Fyrtårnet og Bivognen drager også bort fra de kvalme gader for at tilbringe sommeren i landlige omgivelser. Med et hjemmelavet fotografiapparat håber de at kunne tjene til livets ophold, hvilket de dog ikke har megen succes med.

Vore Venners Vinter

Lau Lauritzen Sr., 1923

En sen aften er Fyrtårnet og Bivognen på bar, hvor de falder i snak med en ung, sorgbetynget mand. Hans navn er Per Hammer, og de tre bliver hurtigt gode venner. Næste morgen bliver vagabondernes midlertidige hjem – en flyttevogn – sat i bevægelse, og før de ved af det, befinder de sig i Norges sneklædte fjelde.

Lille Lise Letpaataa

Lau Lauritzen Sr., 1924

Gamle Lund er fast besluttet på at gøre barnebarnet Lise til en stor danserinde. Han underviser danseholdet hjemme på kvisten, hvor naboerne Fyrtårnet og Bivognen akkompagnerer på tværfløjte og violin. Glæden er stor, da Lise får engagement på Grand Teatret, men anskaffelsen af de dyre kostumer bliver en økonomisk byrde.

Den standhaftige tinsoldat

Karl Wieghorst, 1928

En tegnefilmsudgave af HC Andersens berømte eventyr om den standhaftige tinsoldat, der forelsker sig i en dansende ballerina, kommer ud på eventyr og omsluttes af kærlighedens flammer til slut.

Filmen er fuld af sjove scener med levende legetøj. Den er både filmet og instrueret af Karl Wieghorst, der også fotograferede flere tegnefilm for Robert Storm Petersen, bedre kendt som Storm P.

Afgrunden

Urban Gad, 1910

Klaverlærerinden Magda møder præstesønnen Knud, der hurtigt inviterer hende på sommerferie i forældrenes præstegård. Et omrejsende cirkus slår lejr i landsbyen, og Magda forlader den godmodige Knud til fordel for den vilde, spændende cirkusrytter Rudolf. Det viser sig hurtigt, at cirkuslivet med Rudolf er alt andet end lykkeligt, og Magda går en tragisk skæbne i møde.

Tilbage 14 15 16 17 18 19 Næste

 

 

Filmcentralen

Om Filmcentralen

 

  • Filmpædagogisk grundlag
  • Nyhedsbrev til grundskolen
  • Nyhedsbrev til gymnasiet

Teknik

 

  • Tilgængelighedserklæring
  • Om Cookies
  • Support

For de yngste

 

  • Film og aktiviteter for børn i daginstitutioner
EU LOGO