Visions & Voices: Women Behind the Camera in Europe

Kom med den 31. oktober, når vi samler internationale filmskabere i København til en dag med fokus på kvindelige instruktører, mangfoldighed og fremtidens filmkunst.

Kvinder instruerer stadig kun omkring 25 % af spillefilmene på det europæiske kontinent.

Det peger på en kønnet ubalance i filmbranchen, som rækker langt ud over selve filmproduktionen. For hvem der får lov til at fortælle historier, har også betydning for, hvilke historier der finder vej til biograflærrederne og ind i den bredere samfundssamtale.

Visions & Voices sætter fokus på de fortsatte udfordringer med repræsentation i den europæiske filmbranche – og skaber samtidig rum for samtaler om løsninger, innovation og filmens fremtid.

Gennem masterclasses, case studies og paneldebatter kigger vi på både de kreative processer og de strukturelle vilkår, der præger europæisk film i dag.

Mød bl.a. filmskaberne Carla Simón (ES, 'Ferskenlunden i Catalonien'), Kaouther Ben Hania (TN, 'Hind Rajab's Stemme'), Emilie Blichfeldt (NO, 'Den Stygge Stedsøster'), Léa Mysius (FR, 'Emilia Pérez') og Molly Manning Walker (GB, 'How to Have Sex'). 

Praktisk

Hvornår
Lørdag d. 31. oktober 2026
Kl. 9:00 - 19:00

Hvor
Den Danske Filmskole  
Theodor Christensens Plads 1
1437 København  

Sprog
Engelsk

Tilmelding
Via Den Danske Filmskole.  

Pris
750 kr. (FAF-medlemmer 375 kr.)  
Kursusdeltagere, der arbejder professionelt inden for den danske filmbranche, kan ansøge Filminstituttets støttepulje til efteruddannelse og kompetenceudvikling. 
Husk at kursusafgiften kan være fradragsberettiget og undersøg evt. i dit fagforbund, om du kan søge støtte til kurset.


Seminaret er organiseret i samarbejde mellem Den Danske Filmskole, Creative Europe MEDIA Desk Danmark, Det Danske Filminstitut, WIFT Danmark, Danske Filminstruktører, Institut Français og PRD KulturPlus-midler.