Søg i samlingen

Billed- & Plakatarkivets konservator Katja Rie Glud under arbejdet med restaurering af plakaten til "Die Gezeichneten / Elsker hverandre" (Carl Th. Dreyer, DE, 1922).
I Billed- & Plakatarkivets samlinger finder du billedmateriale til film, der har haft dansk biografpremiere. Vores samling af stills og portrætter består af billedmapper, dias og digitale billeder. Plakatsamlingen er affotograferet og kan ses på dias og som digitale billeder.

Søgning efter materialer

Billed- & Plakatarkivet har billedmateriale til størstedelen af alle film der har været i dansk biografdistribution. Arkivets samlinger er fordelt på filmtitler og personnavne. Det er ikke muligt at søge på emner i arkivets samlinger.

Kontakt Billed- & Plakatarkivets ekspedition for at høre, om vi har billedmaterialer til de film og personer, du søger. Du kan sende din forespørgsel til billedarkiv@dfi.dk.

Billeder og plakater i Filmdatabasen

I Filminstituttets database Filmdatabasen kan du se de stills, portrætter og filmplakater som Billed- & Plakatarkivet illustrerer et opslag med.

Billederne i Filmdatabasen er kun et udvalg fra Billed- & Plakatarkivets samlinger. Arkivet supplerer konstant Filmdatabasen med nye billeder.

Særlige billedmaterialer

I Billed- & Plakatarkivets omfattende filmhistoriske samlinger findes specielt skrøbelige materialer, som af bevaringshensyn ikke kan rekvireres til gennemsyn.

 

Spørg os

Kontakt Billed- & Plakatarkivets ekspedition for at høre, om vi har billedmaterialer til de film og personer, du søger. Du kan sende din forespørgsel til billedarkiv@dfi.dk.

Filmdatabasen

Søg på en titel eller person i Factsheet eller gå på opdagelse i listerne med Film med stills og Film med plakater

Billederne i Filmdatabasen er kun et udvalg fra Billed- & Plakatarkivets samlinger.