I højlandet over Kingston samles en legendarisk gruppe af jamaicanske reggaemusikere for at finde tilbage til rødderne. De skal indspille og turnere med et album bestående af klassiske numre fra deres storhedstid i akustiske versioner. Navnene tæller Kiddus I., Cedric Myton, Derajah, Steve Newland, Kush, Lloyd Parks, Var, Ken Boothe, Winston McAnuff, Bo Pee og flere af de største navne, der nu samles som projektet INNA DE YARD. Filmen om pionererne, der gennem årtier har repræsenteret det ypperste indenfor reggaemusikken, går bag deres liv, udfordringerne, samlingspunkterne, visionerne og de musikalske gaver, der generøst er delt på tværs af generationer og sociale skel.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.