Familien Ballon bor på en vej med andre ballonfamilier. Familien består af Betty Ballon en fantasifuld fireårig ballon, der går i børnehave. Far Ballon, der er hjemmegående. Mor Ballon, der arbejder som opfinder og Storebror Bobby Ballon på 11 år, der går i skole. Familien er en helt almindelig, men moderne familie. På nær lige det med, at de er balloner! Vi følger familien Ballon i hverdagen med de udfordringer og oplevelser, de har som en ballonfamilie, der holder sammen både i sol og – blæsevejr især. Som om der ikke er udfordringer nok for en Ballonfamilie, flytter der en dag en Kaktus familie ind lige overfor Ballon familien! De nye naboer: Mor Kaktus, Far Kaktus, storesøster Karla Kaktus og Kaj Kaktus på fire år har også deres udfordringer i et nyt klima, der både er sjovt men til tider farlig vådt og koldt. Betty Ballon og Kaj Kaktus bliver bedstevenner. De to bedstevenner skal hele tiden finde på kreative løsninger, så de kan lege sammen uden, at Betty Ballon sprænger på Kaj Kaktus’ pigge og sammen beskytte Kaj Kaktus mod vand og kulde, så han ikke visner.