enda

Pax æterna

Holger-Madsen, Danmark, 1917

DK/SpillefilmStumfilm

Kong Elin XII (Frederik Jacobsen) er en fredselskende leder af en europæisk nation, og har dedikeret sit liv til den evige fred – pax æterna – mellem nationerne, og har i dette arbejde fået stor hjælp af den respekterede professor Friherre Claudius, som udgiver videnskabelige værker og holder foredrag i den gode sags tjeneste. Også professorens søn Gregor og datter Bianca involveres sig i fredsagen. Professorens foredrag samler ikke kun blomsten af landets egen ungdom – inkl. Kronprins Alexis – men også studenter fra mange andre civiliserede lande, heriblandt Malcus fra nabostaten. Malcus har forelsket sig i den skønne Bianca, men gengælder ikke kærligheden, da hendes hjerte allerede tilhører kronprinsen. Kronprinsen også hende, men da han er så langt over hendes stand, føler hun ikke, hun nogen sinde kan gøre sig forhåbning om, at han kan blive hendes mand.

Nabostaten deler ikke Fredsfyrstens fredsidealer, og ønsker i stedet krig. Fredsfyrstens krigsminister foreslår, at komme nabostaten i forkøbet ved at erklære krig først, men det vil kongen ikke høre tale om. Indtil videre er krigen kun afværget ved konges kloge ledelse, men kongen er gammel og rammes af et fatalt hjerteslag. Knapt er han begravet før krigen bryder ud. Nabolandet udsender en krigserklæring og angriber over grænsen.

For Friherre Claudius kommer krigen som et chok, men han vil alligevel ikke lade det forstyrre sit livsværk – bogen "Pax æterna", hvori han som sædvanligt bistås af datteren Bianca. Krigen tvinger Friherre Claudius og Bianca på flugt til hovedstaden, hvor de melder sig ind i Røde Kors. De to venner Malcus og Gregor bliver fjender på slagmarken. Ved et tilfælde bliver Gregor dræbt af Malcus, der blive så forfærdet over sin dåd, at han kaster sig ud i slaget med uhæmmet vildskab, og snart er også han død. Slaget vindes af landet hvor Alexis nu er konge efter Kong Elin. Men prisen er forfærdende, og det bliver Bianca selv, der finder sin bror og hans bedste ven Malcus på slagmarken. I stedet for at prøve at drage fordel ved krigslykken, sender Alexis en fredsekspedition til nabostaten såvel som alle andre europæiske nationer. Alexis iværksætter slags kongres, hvor alle verdens fremtidige stridsspørgsmål skal kunne afgøres fredeligt. Alexis vil have Friherre Claudius som leder af ekspeditionen, men med tabet af sin søn har Claudius også mistet troen på at det nytter. Bianca taler dog passioneret for fredsekspeditionen, og overtaler sin far til at fatte mod. Ekspeditionen, og fredskongressen , bliver en stor succes ikke mindst takket være Biancas lidenskabelige arbejde. Europas nationer dedikerer sig til sagen om pax æterna. Siden søger Alexis folkets opbakning i at tilsidesætte hofetikette og få lov til at ægte den borgerlige Biancas, hvilket de entusiastisk giver lov til.
Grundoplysninger Credits Festivaler og priser Materialer
Original titel Pax æterna
Dansk titel Pax æterna
Andre titler Den evige Fred, A paz eterna, Peace on earth
Instruktør Holger-Madsen
Manuskript Otto Rung, Ole Olsen
Fotograf Marius Clausen
Medvirkende Frederik Jacobsen, Carlo Wieth, Carl Lauritzen, Philip Bech
Produktionsland Danmark
Sprog Dansk
Produktionsselskaber Nordisk Films Kompagni
Dansk distribution Fotorama
Tekniske data 1825 meter, 35 mm, Normal, Sort-hvid, Stum
Dansk biografpremiere 16.02.1917
Premierebiografer Palads
Comment Nordisk neg. nr. 1562.
Filmen indledtes med en prolog af Sophus Michaëlis.
Mere information Vore Damer 1918 nr. 22.
Begrundelse Se Medierådets vurdering

Selskaber

Produktionsselskaber Nordisk Films Kompagni
Dansk distribution Fotorama

Instruktion

Instruktion Holger-Madsen

Manus

Manus Otto Rung
Manus Ole Olsen

Foto

Foto Marius Clausen

Medvirkende

Kong Elin XII Frederik Jacobsen
Kronprins Alexis Carlo Wieth
Wilmer, krigsminister Carl Lauritzen
Friherre, prof. Claudius Philip Bech
Bianca, Claudius' datter Zanny Petersen
Gregor, Claudius' søn, student Marius Egeskov
Malcus, stud. fra nabostaten Anton de Verdier
Medvirkende Axel Mattsson
Medvirkende Erik Holberg
Medvirkende Axel Boesen
Medvirkende Peter Jørgensen
Medvirkende Julie Henriksen
Medvirkende Agnes Lorentzen
Medvirkende Aage Lorentzen
Medvirkende Aage Hertel
Medvirkende Charles Willumsen
Medvirkende Doris Langkilde

Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.

Anmeldelser og artikler

I Cinematekets bibliotek kan du finde disse anmeldelser og avisartikler om filmen:
Type Kilde Author Date
Program - stumfilm & mikro