Anne Jerslev introducerer "Blue Velvet"


David Lynch-ekspert Anne Jerslev fortæller om Lynch som auteur og introducerer "Blue Velvet" torsdag d. 9. februar kl. 19:15.

Den amerikanske mesterinstruktør David Lynch brød igennem med dette eminent håndterede miks af kriminalhistorie, forstadsdrama og psyko-thriller. Kyle MacLachlan er den unge Jeffrey, der vender hjem til sin fødeby, da hans far får et slagtilfælde. Her viser det sig snart, at der under den solbeskinnede idyl gemmer sig en verden af vold, sadomasochisme og psykose.
Filmen handler om opløsningen af strukturer, og om at intet er, som det ser ud til at være. Det er en film, der bugner af mindeværdige sekvenser, enkeltbilleder og lyde: en hund, en sprøjtende vandslange og en mand, der synker livløs sammen. Det afskårne øre i græsset, og den skræmmende kobling af sex og utæmmet aggression. Og historien om, at bag normalitet skjuler vanviddet sig ofte.
Arrangementet forventes at vare ca. 2 1/2 time.

Læs mere om Lynch 80'ernes andre auteurs i "Filmhistorien fra A til Z": http://www.dfi.dk/cinemateket/Program/Seriebeskrivelse.htm?id=1779.

Billetter kan bestilles i Cinematekets billetsalg, Gothersgade 55, tlf. 3374 3412.