Med sprogklassen i Cinemateket

Vi skræddersyr hvert forår og efterår et program til fransk-, tysk- og spanskklasser med stærke og vedkommende film fra Frankrig, Tyskland og Spanien. De tyske, franske og spanske film vises i samarbejde med hhv. Goethe-Institut Dänemark, Institut Français og Den Spanske Ambassade, som stiller undervisningsmateriale til rådighed til filmene.

Programmet for efteråret 2020 offentliggøres forud for det kommende skoleår på denne side. Ønsker du information herom, så tilmeld dig via mailadressen i boksen herunder.

Prisen er 30 kr. pr. person (ved tilmelding af min. 70 elever fra samme skole er prisen 20 kr. pr. person). Bestil billetter ved henvendelse til Maria Amalie Stauning Bøgeskov-Jensen på mariabj@dfi.dk. 

Corona-forholdsreger: Gå trygt i biografen
Vi følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer, og vi har reguleret det maksimale antal gæster i salen, så der vil være et tomt sæde mellem dig og de øvrige gæster.

Vil du have løbende information om Med sprogklassen i Cinemateket?

Send en mail til eventkoordinatorelev Maria Amalie Stauning Bøgeskov-Jensen (mariabj@dfi.dk) - skriv "Ja tak til information" i emnefeltet. Angiv hvilket sprog, du underviser i, samt navnet på uddannelsesinstitutionen.