Biutiful

Alejandro González Iñárritu, 2010

Bardem modtog prisen som bedste skuespiller i Cannes 2010 for sin sublime ‘tour de force’ som den kræftsyge hustler Uxbal, der dagligt kæmper for sin egen og sin families overlevelse i Barcelonas sociale rendestene.

Filmen er signeret mexicaneren Alejandro Gonzáles Iñárritu, der med et bagkatalog bestående af 'Amores perros', '21 Grams' og 'Babel' er kendt for ikke at stryge publikum med hårene. Til gengæld har han fået sig et velfortjent ry som en af årtiets mest vægtige og kompromisløse globaliserings-fortællere - og som en visuelt blændende filmskaber.

"Glem alt om charmerende gadeliv på La Rambla og postkortromantik. Livet er svært, grimt og beskidt i 'Biutiful', men Iñárritu insisterer alligevel på poesien i det," bemærkede Eva Novrup Redvall i Information.


Medvirkende: Javier Bardem, Maricel Álvarez, Hanaa Bouchaib, Guillermo Estrella, Eduard Fernández
Instruktør: Alejandro González Iñárritu
Spanien, Mexico, 2010
35mm, 147 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – Catalansk Film Festival