En ung journalist er hovedvidnet i en mordsag – med et enormt skyldkompleks til følge. Var det nu også den anklagede, som han så dræbe en person? Gennem ekspressiv lyssætning og minimalistiske set…
En ung journalist er hovedvidnet i en mordsag – med et enormt skyldkompleks til følge. Var det nu også den anklagede, som han så dræbe en person? Gennem ekspressiv lyssætning og minimalistiske set-designs skaber Boris Ingster den perfekte ramme for denne psykologiske noir om et sind i frit fald. Særligt mindeværdig er en lang, udsvævende drømmesekvens såvel som Peter Lorre, hvis uforudsigelige mimik og udspilede øjne oplyser Ingsters skyggebelagte verden. Skønt den ikke var en overvældende succes ved sin udgivelse, anses ’The Stranger on the Third Floor’ i dag for at have indledt den klassiske film noir-periode i Hollywood.
Medvirkende: Peter Lorre, John McGuire, Margaret Tallichet
Instruktør: Boris Ingster
USA, 1940
35mm, 64 min.
Engelsk tale
Tilladt for børn over 15 år