Light Needs

Jesse Mclean, 2023
Har planter en bevidsthed? Ikke hvis man ser på det fra en menneskelig målestok. Men måske var det på tide, at vi holdt op med altid at gøre netop det. ‘Light Needs’ er en generøs, tankevækkende og…
Har planter en bevidsthed? Ikke hvis man ser på det fra en menneskelig målestok. Men måske var det på tide, at vi holdt op med altid at gøre netop det. ‘Light Needs’ er en generøs, tankevækkende og kunstnerisk opfindsom film, der bogstaveligt talt udvider ens bevidsthed og skaber et frirum for indlevelse i andre livsformer - nemlig i de stueplanter, som de fleste af os lever side om side med. I en uhøjtidelig, men seriøs og empatisk undersøgelse af det symbiotiske forhold mellem humane og non-humane væsener erfarer vi blandt andet, hvordan det føles at lave solens stråler om til glukose - indefra. Men vi møder også en række mennesker, der indvier os i deres nære og ofte dybt personlige forhold til de planter, de deler hjem med. Den amerikanske kunstner Jesse McLean, der tidligere har vist flere af sine korte værker på CPH:DOX, har med sin første langfilm skabt et frit og åbensindet bidrag til den strømning i kulturen, som har orienteret sig mod biologien og det levende for at finde nye veje frem for både tanke og handling.

Instruktør: Jesse Mclean
USA, 2023
DCP, 72 min.
Engelsk dialog/engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – CPH:DOX 2023

Se alle