If you know, you know. Men hvis du ikke aner, hvad Elephant 6 er for en størrelse, så er denne film en direkte adgangsbillet til en charmerende og dedikeret tidslomme af kærlighed til de nørdede DIY…
If you know, you know. Men hvis du ikke aner, hvad Elephant 6 er for en størrelse, så er denne film en direkte adgangsbillet til en charmerende og dedikeret tidslomme af kærlighed til de nørdede DIY-indierock-pionerer i det løst forbundene musikkollektiv af samme navn. I anden halvdel af 1980’erne begyndte en flok high-school elever at eksperimentere med, hvad end de kunne få fingrene i af psykedeliske stoffer, skramlede instrumenter og lofi båndoptagere. I det efterfølgende årti blev bands som Neutral Milk Hotel, Of Montreal, Apples In Stereo, Olivia Tremor Control og Elf Power udklækket fra kollektivet. Filmen skildrer med stor kærlighed en tidslomme, hvor man uden distraktioner kunne nørkle og skabe sin egen lyd – i dette tilfælde fremtidens bud på fortidens psykedeliske pop og rock.
Medvirkende: Bill Doss, Will Cullen Hart, Jeff Mangum, Robert Schneider, Hilarie Bratset
Instruktør: C. B. Stockfleth
USA, 2022
DCP, 93 min.
Engelsk dialog
Tilladt for alle